SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 26/4-18 om faste måltal for udbud i stat, kommuner og regioner, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Anledning

Samråd M om måltal for

konkurrenceudsættelse

Dato / tid

26. april kl. 12:00-13:00

Talens varighed

Ca. 15 min

Sted

Folketinget lokale 1-133

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen vil have faste

måltal for udbud i stat, kommuner og regioner, når bl.a.

forskningen og både danske og udenlandske

erfaringer viser, at effektiviseringsgevinsterne er tvivlsomme, og at

kvaliteten i opgavevaretagelsen og arbejdsmiljøet ofte sættes

under pres?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen

(SF).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 435: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 26/4-18 om faste måltal for udbud i stat, kommuner og regioner, til økonomi- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak til udvalget for invitationen til at drøfte måltal for

konkurrenceudsættelse.



Omdrejningspunktet for regeringen er, at vi tror på, at

konkurrence i sig selv er sundt. Også i den offentlige sektor.



Derfor mener vi, at konkurrenceudsættelse kan medvirke til at

sikre den bedste og mest effektive opgaveløsning i den

offentlige sektor.



Man kunne have valgt en idelogisk løsning, men vi har en

pragmatisk tilgang til tingene. Det er ikke afgørende, om det er

private eller offentlige hænder.



For os er det centrale, at opgaven udsættes for konkurrence.

Det skal testes, hvor borgerne får mest mulig velfærd for

skattekronerne.



Det gør vi jo helt naturligt som privatpersoner, når vi skal have

skiftet taget, fikset bilen eller lignende. Vi skal have den

samme naturlige tilgang til at teste markedet, når den offentlige

sektor skal have løst en opgave.



Set fra min stol er vi nødt til at tænke mere konkurrence ind i

den offentlige sektor. For overordnet er der jo kun den sum

penge, der nu engang er til at løse opgaverne. I hvert fald når

man ligesom regeringen ikke ønsker et skattetryk, som stikker

endnu mere af - og med de skadesvirkninger det har for det

danske samfund.



Så hvis man skal levere bedre service, må man høste nogle af

de kvalitetsforbedringer, der ligger i konkurrencen om

opgaverne.



Som jeg har sagt tidligere, er der intet sted i den offentlige

sektor, der er helligt i forhold til at se på, om man kan involvere

de private mere, end hvad man gør i dag.



Regeringen ønsker at give konkurrenceudsættelsen et skub i

alle sektorer. Udviklingen går fremad – men det går for

langsomt.



Det er derfor regeringen vil opsætte måltal for

konkurrenceudsættelsen i både staten, regioner og kommuner.

For konkurrence om opgaverne er en god ting, som det kun

giver mening at få mere af.



Og måltal kan være med til at sætte fokus på, at opgaverne

kan løses andre steder end i den offentlige sektor. Og løses

godt.



Jeg er overbevist om, at den private sektor har meget at byde

på i forhold til at give den bedst mulige velfærd til borgerne.

1. [Den private sektor har meget at byde på]



Her rammer vi nok ind i en politisk uenighed mellem spørger

og mig.



Jeg mener

ikke,

at alle velfærdsopgaver pr. definition løses

bedst i det offentlige.



Hvis samarbejdet forankres på den rigtige måde, så kan den

private sektor berige den offentlige. For når private

virksomheder får mulighed for at byde ind på de

skattefinansierede opgaver, kan deres erfaringer,

arbejdsgange, teknologiske løsninger mv. bidrage til at udvikle

velfærden.



Det kan være med til at gøre opgaveløsningen både klogere,

smartere og bedre.



Men det er vigtigt, at man konkurrenceudsætter

klogt.

2. [Der skal konkurrenceudsættes klogt og fair]



Med det mener jeg, at man som offentlig myndighed ikke altid

skal gå efter det billigste tilbud. Det er også vigtigt, at man

sikrer sig, at kvaliteten skal være i orden. Og nytænkning af

opgaven, hvis det er relevant.



Udbudsprocessen er også en sund øvelse i sig selv. Man bliver

klogere på opgaveløsningen, når opgaven skal beskrives.



Det at skulle beskrive, hvad man vil købe, kan desuden være

en anledning til at udfordre - ”det vi plejer” - og tænke nyt.



Det giver også gennemsigtighed om opgaveløsningen. Og den

viden er god at have – uanset om opgaven ender med at blive

udliciteret, eller den offentlige myndighed selv vinder opgaven.



Her er det også vigtigt, at de offentlige myndigheder agerer

fair,

når de selv byder på opgaven.



Derfor har regeringen fornylig indgået en aftale med S, DF og

RV om at revidere reglerne for kontrolbud.



Der skal bl.a. indføres en pligt til at underrette forbigåede

tilbudsgivere om vurderingen af indkomne tilbud. Og der skal

foretages en opfølgning på vundne kontrolbud hvert andet år,

som forelægges kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.



Det skal være med til at sikre større åbenhed og en stærkere

opfølgning på kommunale og regionale kontrolbud.



Det vil styrke rammerne for at få inddraget den private sektor

på en ordentlig og fair måde.

3. [Offentlig-privat samarbejde giver mulighed for innovation]



For mig er det også vigtigt, at den offentlige sektor – som en

stor kunde – ikke kun har fokus på at få opfyldt sine her og nu-

behov. Men også hele tiden har øje for, om der er basis for et

samarbejde med private om udviklingen af morgendagens

løsninger.



Her giver det offentlig-private samarbejde en oplagt mulighed

for at arbejde sammen om nye innovative løsninger.



Det understøttes også af den nye udbudslov, hvor

de nye

regler giver større fleksibilitet. Det offentlige har fået bedre

mulighed for at gøre brug af dialog med de private

virksomheder.



Det er til gavn for alle. Det sikrer, at vi får mest muligt for vores

skattekroner, og det giver virksomhederne mulighed for at

spille ind med deres ekspertise og skabe rum for innovation.



En af de nye muligheder er

innovationspartnerskaber.



Et konkret eksempel herpå er i Region Hovedstaden og Region

Syddanmark, som sammen med sengeproducenten Agitek

igennem et innovationspartnerskab har fået udviklet en

psykiatriseng. Udviklingen er foregået i samspil med brugere

og pårørende i psykiatrien.



Denne psykiatriseng skal sikre en bedre oplevelse for

patienterne gennem mere indbydende design, øget oplevelse

af tryghed, mindre mulighed for selvskade – og nedtrapning af

konflikter og forebyggelse af tvang. Samtidig skal den medvirke

til et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne gennem bl.a.

optimering af arbejdsprocesser



Det er et eksempel på, at specialviden i en privat virksomhed

har været med til at skabe en løsning, der beriger alle parter.



Et godt eksempel på at konkurrenceudsættelse kan være

positivt i forhold til

både

kvalitet og økonomi, er i Favrskov

Kommune.



Her konkurrenceudsatte de for første gang i 2011 deres vej- og

parkdrift og samlede udbuddet i én kontrakt. En privat

leverandør tilbød at udføre opgaven hele 15 pct. billigere, end

hvad kommunen selv havde gjort tidligere. Og udliciteringen

levede op til kommunens forventninger og frigav fire mio. kr.

årligt.



Hvad der også er interessant er, at kommunen erfarede ved

det første udbud, at leverandøren var mest effektiv til at

vedligeholde de grønne områder i forhold til vedligeholdelse af

vejene.

www.bedreudbud.dk



Da opgaven skulle genudbydes blev kontrakten derfor delt op i

tre delkontrakter. Det har givet leverandørerne mulighed for at

byde ind på den delopgave, som de er mest effektiv indenfor.

Denne tilpasning af udbudsmaterialet frigav yderligere 4,3 mio.

kr. årligt.



For mig at se er det eksempler på, hvor offentlig-privat

samarbejde gør en positiv forskel for både borgere, ansatte og

økonomien i den offentlige sektor. Det vil jeg gerne se meget

mere af.

4. [Forskning og erfaringerne med konkurrenceudsættelse]



Jeg er med på, at spørger ikke deler min entusiasme omkring

potentialet i konkurrenceudsættelse og øget offentlig-privat

samarbejde.



I samrådsspørgsmålet henviser spørger til, at forskningen og

erfaringerne med udbud skulle vise, at de positive effekter er

tvivlsomme.



Jeg er ikke enig i det dystre billede. Ud fra hvad jeg har set,

giver forskningen og erfaringerne en række eksempler på

positive effekter af at udlicitere en opgave.



Roskilde Universitet, Københavns Universitet og det

daværende KORA undersøgte i 2014, hvad den eksisterende

forskning kunne sige om effekterne af udlicitering.



På de tekniske områder og velfærdsområderne fandt de 6

studier, der dokumenterer omkostningsreduktioner, og 3

studier der dokumenterer omkostningsforøgelser. Dertil

kommer 7 studier med ingen eller blandede effekter.



Jeg hæfter mig ved, at der er flere undersøgelser, der viser

positive effekter end negative effekter. Men jeg erkender, at

billedet ikke er entydigt.



Jeg så gerne, at vi havde mere klare forskningsresultater. Men

når det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at udbud skaber et

frugtbart pres for lavere omkostninger, højere kvalitet og

innovation i opgaveløsningen. Også selvom det kan være

svært at dokumentere efter de fineste videnskabelige

standarder.



Og som mit eksempel fra Favrskov viste, så kan et klogt

tilrettelagt udbud generere et positivt resultat både i forhold til

økonomi og kvalitet.



Klogt tilrettelagte tilbud er derfor langt bedre end bare passivt

at køre videre, som man altid har gjort. Det skaber grundlaget

for at se på opgaverne med friske øjne.



Jeg vil derfor opfordre til, at vi lader os inspirere af de gode

eksempler og lærer af de mindre gode. Det gælder også i

forhold til arbejdsmiljøet.

5. [Alle organisationsændringer vil give støj]



Her er det vigtigt at slå det lange lys til. Alle større ændringer,

hvad enten det handler om udliciteringer, fusioner af

virksomheder, større organisationsændringer osv. kan have

konsekvenser for medarbejderne.



Og medarbejderne kan være kritiske, når opgaver udliciteres.



Helt grundlæggende er det den enkelte leverandørs ansvar, at

medarbejderne trives og har et godt fysisk og psykisk

arbejdsmiljø.



Vi politikere skal sørge for at opstille nogle rammer, som

offentlige og private arbejdsgivere skal overholde. Og det

forventer jeg naturligvis, at de gør.



I forhold til spørgerens skepsis, når det kommer til de positive

effekter af konkurrenceudsættelse, så vil jeg også minde om,

at den offentlige sektor årligt konkurrenceudsætter omkring af

en fjerdedel af de mulige opgaver.



Det er vel det klareste bevis på, at konkurrenceudsættelse

giver mening. For jeg tvivler stærkt på, at man ville gøre det,

hvis det ikke havde positive effekter. Og mærkbare positive

effekter.



Regeringen vil derfor gerne have konkurrenceudsættelsen

højere op endnu. Men vi er lydhøre overfor, at det ikke bliver

en for firkantet model.

6. [Måltal skal ikke være firkantede]



Regeringen vil snart komme med et udspil om

konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde. Heri vil

der blandt andet være forslag til bindende måltal for

konkurrenceudsættelsen for stat, regioner og kommuner.



Det er for mig vigtigt at slå fast, at vi ikke ønsker for firkantede

modeller for måltallene. Vi forestiller os ikke et setup, hvor man

pine død skal nå op på et bestemt tal hver år. Vi forestiller os

noget mere fleksibelt – men stadig forpligtende.



Man kunne for eksempel se på, om nogle kommuner eller

regioner bør rykke mere end andre. Eller om nogle sektorer

inden for det offentlige er mere oplagte end andre i forhold til at

øge konkurrenceudsættelsen.



Vi vil tage disse spørgsmål op med KL og Danske Regioner i

forbindelse med økonomiforhandlinger her til foråret.

7. [Afrunding]



I regeringen mener vi, at tiden er kommet til et løft i

konkurrenceudsættelsen og det offentlig-private samarbejde.



Hvis man går klogt til værks, er der her rigtig gode muligheder

for at få en bedre og klogere opgaveløsning til færre eller de

samme penge.



Så jeg vil gerne opfordre til at smide de ideologiske kasketter

og give konkurrencen en chance.



Lad mig afslutningsvist slå fast: Den offentlige sektor skal

konkurrenceudsætte flere opgaver. For det er med til at sikre,

at danskerne for den bedst mulige service for pengene.