SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Opfølgende spm. på foretræde

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 2549

Doknr.

572767

Dato

18-05-2018

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. april 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 434 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 434:

”Vil ministeren kommentere materialet omdelt som bilag 220 og 231 (SOU alm. del)

fra Diabetesforeningen ifm. deres foretræde for udvalget den 26. april 2018 om udfor-

dringer med hjælpemidler på diabetesområdet. Ministeren bedes særligt forholde sig

konkret til hver enkelt af de løsninger, som Diabetesforeningen foreslår i bilag 231 om

1) Inddragelse af brugerne, 2) Fokus på hjælpemidlernes mange funktioner, 3) At

kommunerne er opmærksomme på regler om afgørelser og klagervejledninger, og vil

ministeren desuden redegøre for, hvilke overvejelser hun gør sig ift. at tage initiativ til

at foretage de præciseringer

af lovgivningen, som foreslås under hvert enkelt punkt?”

Svar:

Kommunen yder efter hjælpemiddelreglerne støtte til det bedst egnede og billigste

hjælpemiddel til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunen kan bestemme, at hjælpemidlet skal leveres af en bestemt leverandør,

hvilket i så fald sker i henhold til udbudsreglerne. Kommunen kan også uden udbud i

stedet foretage prisindhentninger, hvorved borgeren selv bestiller og får leveret et

hjælpemiddel direkte af en leverandør, som kommunen har indgået en aftale med om

priser på hjælpemidler.

I forbindelse med kommunens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentan-

ter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Reglen om brugerrepræ-

sentation har til formål at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne, og

den service, der bør knytte sig dertil, og den er i øvrigt ikke begrænset til en bestemt

indkøbsmetode. Brugerrepræsentanterne inddrages således uanset, om kommunen

anvender udbud eller prisindhentning.

Hjælpemidler dækker desuden over et meget bredt spektrum af produkter, som benyt-

tes af vidt forskellige brugergrupper. Derfor kan det ikke generelt siges, hvilke forhold

der bør specificeres i de krav, der danner grundlag for leverandøraftalerne.

Derimod gælder generelt, at kommunerne ved tildeling af et nyt hjælpemiddel, som

har nye eller ændrede funktioner i forhold til det oprindeligt tildelte hjælpemiddel, skal

foretage en konkret og individuel vurdering af, om det nye hjælpemiddel er det bedst

egnede og billigste i forhold til den berørte borgers hjælpebehov.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 434: Opfølgende spm. på foretræde

Det er i den forbindelse i overensstemmelse med lovgivningen for kommuner at fore-

tage massekonverteringer af et hjælpemiddel uden først at lægge en konkret og indi-

viduel vurdering i det enkelte tilfælde til grund, når det massekonverterede hjælpemid-

del ikke har ændrede eller nye funktioner i forhold til det hjælpemiddel, som borgeren

oprindeligt har fået bevilget.

Det skal understreges, at det altid vil bero på en konkret bedømmelse baseret på nøje

produktkendskab, hvorvidt det nye hjælpemiddel har de samme funktioner som det

hjælpemiddel, som en kommune tidligere har tildelt en borger.

Såfremt en borger mener at have et særligt begrundet behov for et andet hjælpemid-

del, er kommunen forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af borge-

rens hjælpebehov og træffe en ny afgørelse, og herunder vurdere om produktkonver-

teringen også skal gælde for den pågældende borger. Kommunens nye afgørelse kan,

hvis borgeren er utilfreds med den, påklages til Ankestyrelsen.

Fremgangsmåden ved bevilling af nye hjælpemidler som følge af leverandørskift er

desuden beskrevet i et hyrdebrev til kommunerne fra 2012

–

og genudsendt som ori-

entering til kommunerne i 2017. Fremgangsmåden er endvidere allerede tydeliggjort i

vejledning nr. 10324 af 14. december 2017 om støtte til hjælpemidler og forbrugsgo-

der under punkt 37 og 39.

Jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne i deres administration af området lever op til

deres ansvar for at sikre, at den enkelte borger altid får tildelt det bedst egnede og

billigste hjælpemiddel på baggrund af et nøje produktkendskab, samt at reglen om

brugerrepræsentation efterleves i kommunerne uanset indkøbsmetode. Derfor vurde-

rer jeg ikke, at der er behov for præciseringer i lovgivningen på dette område.

Med venlig hilsen

Mai Mercado