Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1892757_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2383
Doknr.
571817
Dato
11-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 422:
”Vil ministeren tage initiativ til, at effekterne af Børns Trivsels efterværnsprojekt UNIK
vurderes i forhold til at blive en del af SØM’s vidensbank? Spørgsmålet stilles på bag-
grund af SOU alm. del
– bilag 216 og 226 (internt bilag).”
Svar:
Det er en del af aftalegrundlaget for SØM, jf. satspuljeaftalen 2018, at videreudviklin-
gen af SØM blandt andet
skal ”opdatere
og udvide modellens vidensdatabase samt
indarbejde og opsamle viden og erfaringer fra konkrete projekter.” Der er således lagt
op til, at ny viden
”kan
inkluderes i SØM’s vidensdatabase, såfremt den lever op til en
række metodiske krav og standarder.”
Det vil bero på en konkret faglig vurdering i Socialstyrelsen, hvilke projekter og indsat-
ser, der skal foretages en nærmere vurdering af i forhold til at inkludere dem i
SØM’s
vidensdatabase. Indhentning af viden fra nye projekter og evalueringer sker både
internt i Socialstyrelsen og fra eksterne forskere, fonde og andre, der foretager evalue-
ringer af sociale indsatser. Socialstyrelsen forventer at påbegynde arbejdet med at
udarbejde retningslinjer for de metodiske krav og standarder til indsatser, effekter,
konsekvenser og priser, der kan inkluderes i SØM’s vidensdatabase, medio 2018.
Der skal desuden som led i videreudviklingen af SØM
”oprettes
en
”erfaringsdata-
base” som et supplement til vidensdatabasen indeholdende estimater og beregninger
fra konkrete sociale indsatser foretaget af kommuner og andre aktører.” Erfaringsda-
tabasen bliver en online platform, som Socialstyrelsen stiller til rådighed for brugerne
af SØM. Arbejdet med at oprette erfaringsdatabasen forventes påbegyndt ultimo
2018. Brugerne vil selv blive ansvarlige for det offentliggjorte materiale i denne data-
base.
Jeg vil på baggrund af det stillede spørgsmål henlede Socialstyrelsens opmærksom-
hed på Børns Trivsels efterværnsprojekt UNIK med henblik på en eventuel faglig vur-
dering i forhold til at inkludere det i SØM’s vidensdatabase, når retningslinjerne
for de
metodiske krav og standarder til indsatser mv. er udarbejdet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado