Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1889633_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2338
Doknr.
568752
Dato
04-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 421 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 421:
”Ministeren bedes redegøre for, om det det er i
overensstemmelse med gældende
retningslinjer for afholdelse af en forældrekompetenceundersøgelse, at den undersøg-
te forælder - i dette tilfælde en handicappet person - i forbindelse med undersøgelsen
stilles spørgsmål som f.eks.: Hvordan går du i skoven med din søn? Hvordan går du
på toilettet? Hvordan går du i rutsjebanen med din søn? Spørgsmålet stilles på bag-
grund af den konkrete sag beskrevet i SOU alm. del bilag 224 (internt bilag) og 133.”
Svar:
Begrebet forældrekompetenceundersøgelse findes ikke som selvstændigt begreb i
serviceloven, og de nærmere rammer for disse undersøgelser er ikke særskilt regule-
ret i serviceloven.
Det fremgår af servicelovens § 46, at formålet med tilrettelæggelsen af indsatsen for
de børn og unge med behov for særlig støtte er at skabe de bedst mulige opvækstvil-
kår for udsatte børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for at udvikle sig
og trives som deres jævnaldrende. Det fremgår videre, at støtten skal ydes tidligt og
sammenhængende, og at den skal udformes på baggrund af en konkret vurdering af
det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Støtten skal ydes ud
fra barnets bedste, og der skal lægges vægt på en god, stabil voksenkontakt og konti-
nuitet i opvæksten. Det er endvidere udgangspunktet, at barnets eller den unges van-
skeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes med-
virken.
En forældrekompetenceundersøgelse gennemføres som oftest som en del af den
børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, der har til formål at afdække res-
sourcer og vanskeligheder hos barnet og familien. En forældrekompetenceundersø-
gelse skal således tage afsæt i formålsbestemmelsen, således at barnets bedste altid
er i centrum, og således at undersøgelsen altid tager udgangspunkt i barnets behov
for støtte for at kunne udvikle sig og trives.
For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og til brug for kommunens
videre samarbejdsrelation med familien skal udgangspunktet for forældrekompeten-
ceundersøgelsens gennemførelse altid være, at kommunen aktivt skal søge at opnå
dialog og samarbejde med forældrene om undersøgelsen.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 421: Spm. om det det er i overensstemmelse med gældende retningslinjer for afholdelse af en forældrekompetenceundersøgelse, at den undersøgte forælder - i dette tilfælde en handicappet person - i forbindelse med undersøgelsen stilles spørgsmål som f.eks.:Hvordan går du i skoven med din søn? Hvordan går du på toilettet? Hvordan går du i rutsjebanen med din søn?, til børne- og socialministeren
Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 skal altid gennemføres så
skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
Dette gælder således også for forældrekompetenceundersøgelsen.
Socialministeriet udsendte i juni 2011 et sæt retningslinjer for udarbejdelse og anven-
delse af forældrekompetenceundersøgelser (Retningslinjer for udarbejdelse og an-
vendelse af
forældrekompetenceundersøgelser”, Socialministeriet, juni 2011”). Ret-
ningslinjerne er ikke bindende, men udarbejdet til inspiration i forhold til kommunernes
praksis på området. Det fremgår bl.a. af retningslinjerne, at det anbefales, at de an-
svarlige for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forældrekompetenceundersøgel-
ser er psykologer, der er autoriserede af Psykolognævnet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2