Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2285
Doknr.
567068
Dato
14-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 411 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 411:
For hvert enkelt år siden 2014 bedes ministeren redegøre for antallet af
undersøgelser og foranstaltninger, som er iværksat som følge af underretninger
om børn. Antallet af undersøgelser og foranstaltninger bedes fordelt på forskellige
typer af indsatser (§ 50 undersøgelser, børnesamtaler, kontaktpersoner,
anbringelser osv.) og bedes fordelt på kommuner. Spørgsmålet ønskes besvaret
inden ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål N.
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at en underretning ikke i sig selv kan anvendes til
at fastslå, om et konkret barn har behov for støtte, jf. min samtidige besvarelse af
SOU alm. del spørgsmål nr. 410.
Jeg skal herudover bemærke, at en kommune ikke er forpligtet til at udarbejde en
børnefaglig undersøgelse ved alle underretninger. Der kan således være tilfælde, hvor
det er åbenlyst, at en underretning ikke giver anledning til yderligere, jf. også de anfør-
te eksempler i min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål nr. 410.
I det følgende er de to spørgsmål belyst på baggrund af Danmarks Statistiks registre
om underretninger og foranstaltninger for 2015 og 2016, samt Ankestyrelsens årssta-
tistik om underretninger i 2014.
Der ses først på spørgsmålet om foranstaltninger, som kommunen har iværksat som
følge af en underretning. Efterfølgende ses der på kommunernes opfølgningsaktivite-
ter i forhold til underretninger, herunder børnefaglige undersøgelser efter servicelo-
vens § 50.
Det er ikke muligt at foretage en egentlig opgørelse over antallet af foranstaltninger,
som kommunerne iværksætter som følge af underretninger. Det skyldes, at der ikke
indsamles oplysninger om, hvorvidt de foranstaltninger, som en kommune iværksæt-
ter, er iværksat på baggrund af en konkret underretning.
Spørgsmålet kan i et vist omfang belyses for årene 2015 og 2016 ved at se på, hvor
mange af de børn og unge, der er underrettet om, der i samme år har modtaget en
foranstaltning efter serviceloven.