Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2285
Doknr.
567068
Dato
14-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 410 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 410:
Ministeren bedes oversende en opgørelse over antallet af underretninger om børn
for hvert år siden 2014 og herunder redegøre for, hvor mange underretninger, som
kunne betegnes som grove og gentagne. Opgørelsen bedes fordelt på kommuner.
Spørgsmålet ønskes besvaret inden ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål N.
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at en underretning er en henvendelse til en rele-
vant myndighed, der indeholder en bekymring om et barns eller en ungs trivsel og
udvikling. Det skal samtidig understreges, at en underretning ikke er ensbetydende
med, at det pågældende barn eller den unge har behov for støtte. Det er kommunen,
der på baggrund af underretningen skal vurdere, om der er behov for at iværksætte en
foranstaltning over for barnet eller den unge eller foretage en nærmere undersøgelse
af barnets eller den unges forhold.
Siden 1. april 2014 har kommunerne indberettet oplysninger om antallet af underret-
ninger til underretningsstatistikken. Statistikken offentliggøres af Danmarks Statistik,
der overtog den fra Ankestyrelsen pr. 1. juli 2016.
I det følgende er spørgsmålene belyst på baggrund af Danmarks Statistiks registre om
underretninger i 2015 og 2016, samt Ankestyrelsens årsstatistik om underretninger i
2014.
I 2016 blev der underrettet ca. 104.100 gange om børn og unge i 0-17-årsalderen. Det
er ca. 7.500 flere underretninger end i 2015, hvor der blev underrettet ca. 96.600 gan-
ge, jf. tabel 1.