Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1954
Doknr.
529371
Dato
08-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 409 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 409:
”På samrådet den 5. april 2018 siger ministeren, at Curacao optræder på EU's grey list
sammen med en lang række andre lande, og at ”den liste er for bred til, at vi kan skub-
be de lande fra os”. Betyder det, at ministeren mener, at vi godt kan skubbe lande på
den smallere black list fra os, og betyder det i givet fald, at vi ikke bør købe løsninger
fra selskaber med hjemsted i lande på EU’s black list? Spørgsmålet stilles på baggrund
af besvarelsen af samrådsspørgsmål L den 5. april 2018 om det nye valgadministrati-
onssystem.”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om at modtage et bidrag
fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”EU offentliggjorde den 5. december 2017 en fælles liste over sortlistede tredjelan-
de. Kriterierne for, hvorvidt tredjelande optræder på sortlisten, vedrører skatte-
gennemsigtighed, fair beskatning og implementering af de minimumsstandarder
for selskabsbeskatning, som der er enighed om i OECD og G20. Sortlisten opdate-
res løbende, idet landene kan give tilsagn om at efterleve de oplistede kriterier.
Når landene forpligter sig til at efterleve de oplistede kriterier, flyttes de over på
observationslisten over lande, der har forpligtet sig til at efterleve EU’s kriterier,
den såkaldte gråliste. Grålisten indeholder således lande, som er under observation
for, hvorvidt de rent faktisk opfylder de oplistede kriterier. Grålisten indeholder
dermed en del flere lande end sortlisten.
Det fremgår af rådskonklusionerne fra den 5. december 2017, at Rådet anbefaler, at
medlemsstaterne træffer visse koordinerede defensive foranstaltninger på skatte-
området i forhold til de sortlistede lande. Rådskonklusionerne opfordrer samtidig
EU’s institutioner og medlemsstater til, hvis det er relevant, at tage sortlisten i be-
tragtning i de udenrigspolitiske relationer over for landene på listen.
Skatteministeren har tidligere forholdt sig til investering af offentlige midler i lande
på EU’s sortliste, jf. tale til samrådsspørgsmål S, T og U (SAU alm. del endeligt svar
på spørgsmål 216). Skatteministeren udtaler her blandt andet, at der kan være
nødvendige og helt legitime grunde til at investere i lande, der er sortlistet. Det må
komme an på en konkret vurdering, foretaget af de enkelte ressortansvarlige mini-
stre, hvor langt man kan og vil gå inden for de givne rammer.