7. maj 2018
DXC Technology
Retortvej 8
2500 Valby
T
+45 36144000
www.dxc.technology
Besvarelse af spørgsmål nr. 402 og 403 stillet til økonomi- og
indenrigsministeren i forbindelse med projekt VALG
SPG402:
Vil ministeren oplyse om, det er Smartmatic International Holding BV, som skal
foretage den egentlige produktion i form af udvikling og drift af det danske it-
valgsystem, eller om det er en eller flere underleverandører og i givet fald hvilke?
Spørgsmålet stilles på baggrund af besvarelsen af samrådsspørgsmål L den 5. april
2018 om det nye valgadministrationssystem
Svar på spørgsmål 402:
Det er DXC Technology (inkl. CSC Scandihealth A/S og CSC Danmark A/S), der har
ansvaret for det samlede projekt samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse af
det nye danske valgadministrationssystem. Smartmatic International Holding B.V.
leverer som underleverandør til DXC Technology standardsoftware, der konfigureres
efter KOMBITs kravsspecifikation.
I den konkrete konfiguration af det nye danske valgadministrationssystem, benytter
Smartmatic International Holding B.V. ansatte på konsulentbasis fra Smartmatic
Panama S.A. til at forestå konfiguration af standardsoftware, og ansatte på
konsulentbasis fra Smartmatic-Cybernetica Centre of Excellence for Internet Voting
OÜ, som er registeret i Estland, til at udvikle og implementere de specifikke
integrationer, der er specifikt for KOMBIT.
Denne udvikling og implementering foretages af konsulenterne under Smartmatic
International Holding B.V.s instruktionsbeføjelse og under ledelse af DXC
Technology, der har ansvaret for implementeringen og den efterfølgende drift af
valgsystemet.
Ydermere, leverer revisions- og konsulentvirksomheden BDO som underleverandør
uddannelse og implementeringssupport, og som underleverandør leverer IT-
virksomheden Amazon Web Services infrastrukturdrift.
SPG403:
Til besvarelsen af spørgsmål nr. 323 (SOU alm. del) har ministeren modtaget bidrag
fra DXC Technology, som skriver, at Smartmatic International Holding BV har leveret
løsninger til flere valg, herunder i Belgien, Italien, Bulgarien og England. Vil
ministeren uddybe, om der er tale om, at enten software eller stemmemaskiner er
produceret eller driftet af underleverandører til Smartmatic International Holding BV
ved de pågældende eksempler og i givet fald hvilke? Spørgsmålet stilles på
baggrund af besvarelsen af samrådsspørgsmål L den 5. april 2018 om det nye
valgadministrationssystem.
Svar på spørgsmål 403:
Det skal fremhæves, at det er DXC Technology, der har ansvaret for det samlede
projekt samt den efterfølgende drift og vedligeholdelse af det nye danske
valgadministrationssystem.