SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvem der griber ind over for en kommune, såfremt en kommune i en sag på børne- og ungeområdet ikke følger en afgørelse fra Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18

SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112

Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 5967

Doknr.

505730

Dato

20-12-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 112 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet som opfølgning på samrådet den 30. november 2017

om indsatsen mod omsorgssvigt af og overgreb på børn (SOU alm. del

–

samråds-

spørgsmål D og E).

Spørgsmål nr. 112:

”Vil

ministeren give udvalget en oversigt over tilfælde siden 2007, hvor der er anvendt

sanktioner over for kommunerne i sager, der omhandler overgreb mod eller omsorgs-

svigt af børn, og hvordan hver enkelt sag er afsluttet, herunder i hvor mange tilfælde

sagen er afsluttet med en udtalelse, der har været tilstrækkelig til at sikre, at kommu-

nen fremadrettet har overholdt lovgivningen, og i hvor mange tilfælde der er anvendt

tvangsbøder?”

Svar:

Ankestyrelsen er klageinstans i forhold til kommunalbestyrelsernes og børn og un-

ge-udvalgenes

konkrete afgørelser

om særlig støtte til børn og unge, jf. §§ 166-168 i

lov om social service. Ankestyrelsen kan endvidere af egen drift tage sager om særlig

støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret

sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de for-

nødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankesty-

relsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehand-

lingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser, jf. § 65 i lov om social service.

Ankestyrelsen varetager herudover et almindeligt tilsyn med kommunerne med Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed, jf. §§ 47 og 53 i lov om

kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen kan som led i det almindelige kommunale tilsyn blandt andet tage stil-

ling til, om kommunernes

generelle beslutninger og retningslinjer

på området er i

overensstemmelse med lovgivningen. For eksempel har en kommunalbestyrelse en

generel pligt til at sikre, at den har indrettet sin forvaltning på en måde, så den ikke

systematisk overtræder lovbestemte tidsfrister eller undlader at reagere på underret-

ninger. Hvis Ankestyrelsen bliver bekendt med, at en kommune ikke opfylder dén pligt,

kan Ankestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at reagere.

Endelig kan Ankestyrelsen i kraft af sine beføjelser som kommunal tilsynsmyndighed

gennem den såkaldte

fogedfunktion

medvirke til, at Ankestyrelsens konkrete afgørel-

ser på børn og unge-området gennemtvinges over for kommunerne

–

om nødvendigt

med tvangsbøder over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. neden-

for.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvem der griber ind over for en kommune, såfremt en kommune i en sag på børne- og ungeområdet ikke følger en afgørelse fra Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren

Ankestyrelsen er som kommunal tilsynsmyndighed tillagt forskellige reaktionsmulig-

heder: Afgivelse af vejledende udtalelse, annullation og suspension af kommunalbe-

styrelsens beslutninger, tvangsbøder, anlæggelse af erstatningssag, erstatningsretlig

bod, samt anlæggelse af anerkendelsessøgsmål, jf. §§ 50-51 i lov om kommunernes

styrelse.

Normalt afsluttes Ankestyrelsens sager som led i det kommunale tilsyn med en vejle-

dende udtalelse om tilsynets retsopfattelse. Kommunalbestyrelsen retter som ud-

gangspunkt ind efter en sådan udtalelse.

Det er en forudsætning for Ankestyrelsens anvendelse af tvangsbøder, at ulovlighe-

den af kommunalbestyrelsens undladelse af at udføre en foranstaltning, som den efter

lovgivningen har pligt til at udføre, fremtræder med den fornødne klarhed. Endvidere

er det en betingelse, at sanktionen i det konkrete tilfælde må anses for påkrævet frem

for mindre indgribende reaktioner fra tilsynets side. Tvangsbøder er således et middel

til at få kommunen til at efterleve lovgivningen, men ikke en straf for en eventuel kon-

stateret overtrædelse af lovgivningen. Hvis kommunen i forbindelse med Ankestyrel-

sens behandling af sagen retter ind, er anvendelsen af sanktioner ikke påkrævet.

Ankestyrelsen vurderer, hvilken reaktion der vil være nødvendig i den konkrete situati-

on.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra

Ankestyrelsen, der den 15. december 2017 bl.a. har oplyst følgende:

”Anvendte

sanktioner

Ankestyrelsen har siden 1. april 2017 varetaget tilsynet med kommunerne. I perioden

fra 1. juli 2013 til 31. marts 2017 blev tilsynet varetaget af Statsforvaltningen og i peri-

oden fra 1. januar 2007 til 30. juni 2013 af de fem regionale statsforvaltninger.

Det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen (tidligere statsforvaltningerne) har ikke en sags-

kategori eller afgørelseskode, der omhandler overgreb mod eller omsorgssvigt af

børn. Sådanne sager kan derfor ikke umiddelbart identificeres i tilsynets journalsy-

stem.

Men vi kan oplyse, at det kommunale tilsyn (nu Ankestyrelsen, tidligere statsforvalt-

ningerne) ikke har anvendt sanktioner efter kommunestyrelseslovens §§ 50 a-51 (her-

under tvangsbøder) i sager om overgreb mod eller omsorgssvigt af børn.

…

Fogedsager

Tilsynet arbejder fortsat i det journalsystem, som blev anvendt i Statsforvaltningen. I

dette journalsystem har der siden 1. juli 2016 været en kode, der markerer, at der er

tale om en fogedsag, dvs. hvor spørgsmålet om tilsynets mulighed for at gennemtvin-

ge en handlepligt efter kommunestyrelseslovens § 50 b har været anvendt/overvejet.

Denne kode har været anvendt i alt 25 gange fra 1. juli 2016 til dags dato. Tallet ved-

rører således tilsynets anvendelse af fogedfunktionen før tilsynets overgang til Anke-

styrelsen, og også efter at tilsynet er blevet en del af Ankestyrelsen for så vidt angår

sager, hvor tilsynet anvender fogedfunktionen for andre myndigheder end Ankestyrel-

sen. Om Ankestyrelsens anvendelse af fogedfunktionen i forhold til egne afgørelser,

se herom nedenfor.

Koden sættes typisk i sager, hvor der anmodes om tilsynets bistand til at gennemtvin-

ge en afgørelse fra en særlig klageinstans, fx Miljø- og Fødevareklagenævnet eller

Ankestyrelsen. Sådanne sager kan fx opstå, fordi en borger mener, at kommunen

enten nægter eller er for langsom til at træffe en ny afgørelse som pålagt af klagein-

stansen, eller hvis kommunen i øvrigt ikke vil effektuere en afgørelse truffet af klagein-

stansen.

Ingen af disse sager ses at omhandle omsorgssvigt af eller overgreb mod børn.

Vi har i tilsynets journalsystem, som indeholder sager fra 1. juli 2013, umiddelbart

kunnet identificere to sammenhængende sager fra før 1. juli 2016, hvor fogedfunktio-

nen har været anvendt i en sag, der kan have relation til omsorgssvigt af børn:

Ankestyrelsen rettede henvendelse til Statsforvaltningen (som på daværende tids-

punkt varetog tilsynet med kommunerne), da Stevns Kommune ikke efterlevede to

afgørelser om udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser for fire søskendebørn samt

forældrekompetenceundersøgelse. Efter en høringsskrivelse til kommunalbestyrelsen

modtog Statsforvaltningen brev fra en sagsbehandler i kommunen, hvoraf det fremgik,

at der ikke fandtes grundlag for at udarbejde de børnefaglige undersøgelser. Efter

telefonisk henvendelse til kommunen blev sagen behandlet i kommunalbestyrelsen,

og Statsforvaltningen modtog herefter svar om, at kommunen ville sikre efterlevelse af

Ankestyrelsens afgørelser. Omkring ni måneder senere oplyste Ankestyrelsen, at de

stadig intet havde hørt fra Stevns Kommune. Med henblik på vores overvejelser om,

hvorvidt der var grundlag for anvendelse af sanktioner, anmodede Statsforvaltningen

herefter kommunalbestyrelsen om en udtalelse om, hvorvidt og i givet fald hvorledes

kommunen havde efterlevet Ankestyrelsens afgørelser. 14 dage efter oplyste Stevns

Kommune, at afgørelserne nu var efterlevet, og at Ankestyrelsen havde modtaget

dokumentation herfor.

Ankestyrelsens anvendelse af fogedfunktionen for så vidt angår egne klagesager va-

retages i udgangspunktet af det fagkontor, der har truffet den pågældende afgørelse.

I fagkontorerne registreres en fogedsagsbehandling med et bestemt emneord. Siden

1. april 2017 er emneordet registreret 19 gange.

Heraf er emneordet registreret på en enkelt sag, som kan have relation til omsorgs-

svigt af børn. Sagen drejer sig om følgende:

En far til et anbragt barn havde ønsket aktindsigt i alle bilag vedrørende barnet. Det

blev som følge af Ankestyrelsens brev som led i fogedsagen opklaret, at den pågæl-

dende afdeling ved en intern fejl i kommunen ikke havde modtaget vores afgørelse.

Kommunen rettede straks op på dette ved at træffe en ny afgørelse.

Sanktionssager i øvrigt

Der er i tilsynets journalsystem koder, der markerer, at sanktioner efter kommunesty-

relseslovens §§ 50 a-51 har været overvejet/anvendt i andre tilfælde end fogedsager-

ne. Sådanne koder ses anvendt 10 gange fra den 1. juli 2013, hvor tilsynet overgik fra

de fem regionale statsforvaltninger til Statsforvaltningen og til dags dato.

Koderne vil typisk være anvendt, hvor en borger har rejst spørgsmål om anvendelse

af sanktion i form af annullation eller midlertidig suspension af en kommunal beslut-

ning, jf. kommunestyrelseslovens § 50 a, stk. 1.

Ved en manuel gennemgang af disse sager har vi konstateret, at ingen af disse sager

vedrører omsorgssvigt af eller overgreb mod børn.

Samlede tal

For overblikkets skyld følger her skema med de ovenfor anførte tal:

Tabel 1

Sanktioner og fogedfunktionssager

Registrerede sager

Anvendte sanktioner efter kommunestyrelsesloven fra 1. januar 2007 til dags dato

Anvendte sanktioner i sager om omsorgssvigt af eller overgreb mod børn fra 1.

januar 2007 til dags dato

Registrerede sager om fogedfunktionen siden 1. juli 2016 (dvs. både i regi af Stats-

forvaltningen og i regi af Ankestyrelsen)

Identificerede anvendelser af tilsynets fogedfunktion i sager, der kan have relation til

omsorgssvigt af eller overgreb mod børn fra 1. juli 2013 til dags dato

Øvrige sanktionssager fra 1. juli 2013 til dags dato

Øvrige sanktionssager om omsorgssvigt af eller overgreb mod børn fra 1. juli 2013 til

dags dato

Antal

44 (25 + 19, jf. ovenfor)

3 (2 + 1, jf. ovenfor)

”

Som nævnt ovenfor varetages Ankestyrelsens anvendelse af fogedfunktionen for så

vidt angår egne klagesager i udgangspunktet af det fagkontor, der har truffet den på-

gældende afgørelse. Dette blev iværksat den 1. april 2017.

Ankestyrelsen har over for Økonomi- og Indenrigsministeriet uddybende oplyst, at

dette indebærer følgende:

Tilsynets anvendelse af fogedfunktionen i forhold til Ankestyrelsens klagesager er

frem til 1. april 2017 omfattet af de ovennævnte 25 gange, som fogedfunktionskoden

har været registreret anvendt af tilsynet siden 1. juli 2016, mens tilsynets anvendelse

af fogedfunktionen i forhold til Ankestyrelsens klagesager efter 1. april 2017 udgør de

ovennævnte 19 gange, som det relevante emneord har været registreret i fagkonto-

rernes sager.

Jeg kan henvise til Ankestyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille