Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1890868_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2242
Doknr.
567578
Dato
08-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 393 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 393:
”Vil ministeren
redegøre for, hvem der griber ind over for en kommune, såfremt en
kommune i en sag på børne- og ungeområdet ikke følger en afgørelse fra Ankestyrel-
sen?”
Svar:
Kommunerne har pligt til at følge de afgørelser, som Ankestyrelsen træffer.
Det er Ankestyrelsen, der har tilsynet med, at kommunerne overholder reglerne for
offentlige myndigheder. Jeg har derfor bedt Økonomi- og Indenrigsministeren om at
besvare spørgsmålet. Ministeren svarer:
”Ankestyrelsen kan i kraft af sine beføjelser som kommunal tilsynsmyndighed
gennem
den såkaldte fogedfunktion medvirke til, at Ankestyrelsens konkrete afgørelser på bl.a.
børn og unge-området gennemtvinges over for kommunerne
om nødvendigt med
tvangsbøder over for de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Fogedfunktionen indebærer, at Ankestyrelsen, når det er påkrævet, vil kunne pålægge
en kommune, der nægter at efterleve en konkret bindende afgørelse fra en klagein-
stans, at gøre dette. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en borger eller kla-
geinstansen oplever, at en kommune ikke svarer på anmodninger om oplysninger fra
klageinstansen eller ikke videresender en klage til klageinstansen.
Ankestyrelsen har som led i fogedfunktionen om fornødent mulighed for at træffe af-
gørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige
for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lov-
givningen har pligt til at udføre, jf. § 50 b i lov om kommunernes styrelse. I praksis er
dette dog yderst sjældent nødvendigt, da kommunerne som helt klart udgangspunkt
reagerer umiddelbart ved modtagelse af Ankestyrelsens henvendelse.
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsyns-
sag.
Ankestyrelsens kompetence til at bistå med at gennemtvinge afgørelser fra en klage-
instans over for en kommune som led i det kommunale tilsyn er afgrænset til indholdet
af klageinstansens afgørelse i den konkrete sag. Ankestyrelsen kan ikke som led i det
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om, hvem der griber ind over for en kommune, såfremt en kommune i en sag på børne- og ungeområdet ikke følger en afgørelse fra Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren
kommunale tilsyn ændre afgørelsen. Tilsynsmyndigheden vil være forpligtet til at læg-
ge rekursmyndighedens afgørelse til grund, medmindre afgørelsen er behæftet med
en åbenbar og væsentlig mangel.
Om fogedfunktionen er aktuel, afhænger således af de konkrete forhold.
Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i den forbindelse bemærke, at Ankestyrelsens
fogedfunktion som led i det kommunale tilsyn blev fremhævet i forbindelse med lov nr.
176 af 21. februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionslo-
ven vedrørende rammerne for Ankestyrelsens sagsrejsning i det kommunale tilsyn.
Det fremgår således af bemærkningerne til et ændringsforslag til denne lov, at med
henblik på i yderligere omfang at understøtte, at kommuner sikrer, at der bliver fulgt op
på Ankestyrelsens afgørelser inden for Ankestyrelsens øvrige sagsområder, herunder
navnlig det sociale område, forudsættes det, at Ankestyrelsen, hvis Ankestyrelsen
modtager en anmodning herom fra den berørte borger, inddrager det kommunale
tilsyns fogedfunktion i sager, hvor kommunen nægter at følge op på en hjemvist eller
ændret afgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende borgerens forhold. Det fremgår endvi-
dere af bemærkningerne, at ændringen bl.a. forventes at sætte yderligere fokus på
anvendelse af tilsynets såkaldte fogedfunktion. Der henvises til Folketingstidende,
2016-17, L 56, Bilag 5.
For så vidt angår Ankestyrelsens, tidligere Statsforvaltningens, anvendelse af foged-
funktionen generelt
og frem til december 2017 - kan jeg henvise til vedlagte svar af
20. december 2017 på SOU alm. del spørgsmål 112.
Ankestyrelsen har oplyst over for ministeriet, at Ankestyrelsen siden medio december
2017 har haft én sag vedrørende fogedfunktionen på børne-
og ungeområdet.”
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag 1
Kopi af svar på SOU alm del 112 (2017-2018)
2