Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2203
Doknr.
565718
Dato
09-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 392 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 392:
”Ministeren
bedes opgøre antallet af henvendelser til krisecentre til kvinder, jf. service-
lovens § 109, fordelt på årene 2010-2017. Antallet af henvendelser bedes for hvert
enkelt år fordelt på forskellige typer af henvendelser, herunder hvor mange henven-
delser der specifikt drejer sig om muligheden for plads på et af krisecentrene. Desu-
den ønskes for en hvert enkelt år oplysninger om antal indskrivninger på baggrund af
henvendelser og antallet af afvisninger grund af manglende plads. Endelig ønskes for
hvert enkelt år oplyst, hvor mange personer krisecentrene har henvist til R.E.D. Safe-
house og andre tilbud.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Børne- og Socialministeriet indhentet bidrag fra Socialsty-
relsen, der udarbejder en årsstatistik om kvinder og børn på krisecenter, og som led
heri indsamler data om henvendelser til kvindekrisecentre.
Indledningsvist skal det bemærkes, at tal for henvendelser til kvindekrisecentre for
2017 endnu ikke er tilgængelige. Socialstyrelsens årsstatistik med tal for 2017 forven-
tes udgivet i 3. kvartal 2018. Besvarelsen på spørgsmålet baserer sig derfor på data
for perioden 2010-2016.
I spørgsmålet spørges til antallet af henvendelser til krisecentre. I tabel 1 nedenfor ses
antallet af henvendelser, som krisecentrene har registreret om kvinder, der har været
udsat for vold fra 2010 til 2016. En henvendelse defineres som rådgivning af en per-
son, som henvender sig til krisecentret vedrørende en konkret kvinde, som er udsat
for vold. Det kan være kvinden selv, der henvender sig, eller det kan være andre som
fx en sagsbehandler eller pårørende, der henvender sig til krisecentret. Tallene er
opgjort pr. henvendelse, dvs. at den samme kvinde kan have henvendt sig flere gan-
ge, og at der kan have været flere henvendelser, der drejer sig om den samme kvin-
de.