Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 2181
Doknr.
564974
Dato
04-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 388 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 388:
Sundheds- og ældreministeriet præsenterede i november 2017 en national diabetes-
handlingsplan, som blandt andet skal sikre individuel behandling af høj kvalitet. Hvor-
dan vil ministeren bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer, så adgangen
til de rette diabeteshjælpemidler sikres?
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Sundheds- og Ældreministe-
riet, som har oplyst følgende:
”Regeringen og satspuljepartierne offentliggjorde i november 2017 en ny national dia-
beteshandlingsplan, som skal sikre, at færre danskere udvikler diabetes i fremtiden,
og at patienter med diabetes får et bedre liv med deres sygdom.
Det blev i den forbindelse aftalt med regionerne, at der fremadrettet skal tilbydes en
glukosemåler til børn og unge under 18 år, som starter i behandling for type 1-
diabetes, med mindre der i det konkrete tilfælde er særlige forhold, der taler imod.
Børn og unge, som allerede er i behandling for type 1-diabetes, skal ligeledes tilbydes
en glukosemåler, med mindre at dialogen mellem den ansvarlige læge og barnet og
dets forældre når frem til, at det ikke er den rette løsning. Samtidig blev der i diabe-
teshandlingsplanen afsat 15 mio. kr. til regionerne til en hurtig indfasning af brugen af
glukosemålere til børn og unge med type 1-diabetes.
Indfasning af glukosemålere til børn og unge med type 1-diabetes kan være med til at
sikre en bedre regulering af sygdommen og dermed øge livskvaliteten for børnene, de
unge og deres familier. Samtidig kan det på sigt forebygge en række følgesygdomme,
fordi patienternes diabetes reguleres bedre, og sygdommen derfor bliver mere velbe-
handlet.
Desværre medfører ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner i forhold til at
forsyne borgere med nødvendige hjælpemidler og behandlingsredskaber i nogle til-
fælde, at der opstår tvivl om forsyningsforpligtelsen.
Derfor
fremgik det også af udspillet ”Sundhed, hvor du er” fra december 2017, at rege-
ringen vil opdatere reglerne om hjælpemidler og behandlingsredskaber, så der i frem-