Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2197
Doknr.
584210
Dato
27-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 386 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 386:
”Med henvisning til artiklen ”Ung kvinde risikerer at få lukket for bankkontoen” fra
sn.dk den 4. april 2018 bedes ministeren redegøre for, om han mener, at det er en
respektfuld behandling af en borger/familie, at man fra myndighedens side tilsidesæt-
ter borgeren/de pårørende, når disse med rettidig omhu forbereder sig på de begiven-
heder, der vil indfinde sig i en handicappet borgeres liv, i dette tilfælde myndighedsal-
deren.
Svar:
Jeg har til brug for svaret indhentet oplysninger fra Statsforvaltningen.
Jeg har stor forståelse for, at etablering af et værgemål kan være afgørende for en
borgers hverdag.
Statsforvaltningen oplyser, at behandling af en ansøgning om etablering af værgemål
kræver, at følgende tre kriterier skal være opfyldt: retligt kriterium, dvs. at den pågæl-
dende er ude af stand til at varetage sine anliggender, et medicinsk kriterium, dvs. at
den pågældendes manglende evne til at varetage sine anliggender skyldes en af de
nævnte sygdomme eller tilstande der er nævnt i værgemålsloven § 5, et behovskrite-
rium dvs. at der er et konkret behov for værgemålet.
Statsforvaltningen oplyser, at de i de tilfælde, hvor der forventes at skulle etableres
værgemål for en mindreårig, når denne fylder 18 år, henviser til, at ansøgningen ind-
gives i forhold til den forventede sagsbehandlingstid med henblik på netop at sikre at
behovet er aktuelt.
Jeg vil naturligvis gerne bakke op omkring de borgere, der med rettidigt omhu forbe-
reder sig på de begivenheder der finder sted i fremtiden. Med et vejledende ansøg-
ningstidspunkt, som svarer til den forventede sagsbehandlingstid undgås det, at en
ansøgning skal indsendes og behandles mere end én gang for at sikre et aktuelt be-
hov. Dette øger netop muligheden for at træffe en afgørelse så tæt på den pågælden-
de borgers 18 års fødselsdag.