Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2197
Doknr.
584210
Dato
27-06-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. april stillet følgende
spørgsmål nr. 385 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).
Spørgsmål nr. 385:
”Er der hjemmel til en praksis,
hvor en ansøgning om værgemål ikke modtages før
tidligst 4 måneder, før myndighedsalderen indfinder sig? Der henvises til sagen, som
er omtalt i artiklen ”Ung kvinde risikerer at få lukket for bankkontoen” fra sn.dk den 4.
april 2018.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet
Justitsministeriet oplyser følgende:
”Værgemål for en voksen person kan som udgangspunkt ikke iværksættes, før
den pågældende fylder 18 år. Det er imidlertid muligt
–
hvis der er behov for det
–
at indlede en værgemålssag og træffe afgørelse om værgemål, før den på-
gældende er fyldt 18 år, for at afgørelsen kan få virkning på fødselsdagen.
Der kan iværksættes værgemål for personer over 18 år, når den pågældende
på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvik-
ling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage
sine anliggender.
Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der er et
aktuelt behov for at iværksætte værgemålet.
Betingelserne for at iværksætte et værgemål skal være opfyldt på det tidspunkt,
hvor værgemålet skal have virkning. Hvis der er behov for at træffe afgørelse
om værgemål, før en person fylder 18 år, skal afgørelsen træffes på et tids-
punkt, hvor det er muligt at fastslå, at betingelserne fortsat vil være opfyldt, når
den pågældende fylder 18 år.
Det er ikke et retligt krav efter værgemålsloven, at en ansøgning om værgemål
først kan indgives 4 måneder, før den pågældende person fylder 18 år. Stats-