Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1887806_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
2. maj 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 381 (Alm.
del) af 9. april 2018 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
På side 182ff i Vederlagskommissionens beretning (Rapport fra Vederlagskommissionen,
januar 2016) foretages en beregning af værdien af den tidligere pensionsordning for ministre,
folketingsmedlemmer og borgmestre. Vil ministeren udarbejde et opdateret skøn for værdien
af den eksisterende pensionsordning for politikere efter de seneste ændringer af blandt andet
pensionsalderen for folketingsmedlemmer og ministre?
Svar
De nævnte beregninger i Vederlagskommissionens rapport er baseret på de satser og regler,
der gjaldt i april 2015.
Pensionsalderen for politikere blev i 2017 hævet fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
For ministre og folketingsmedlemmer gælder ændringen for funktionstid fra den 1. juni 2017
og senere, og for borgmestre og regionsrådsformænd for funktionstid fra den 1. januar 2017
og senere. Der blev samtidig indført mulighed for at få pensionen udbetalt før folkepensi-
onsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a,
mod et livsvarigt fradrag i pensionen efter regler, der svarer til reglerne for tjenestemænd.
Moderniseringsstyrelsen har indhentet en aktuarvurdering af konsekvenserne af den hævede
pensionsalder for politikere i relation til Vederlagskommissionens rapport.
De beregnede årlige præmier ved udskydelse af pensioneringen med 3 år til folkepensionsal-
deren (69 år) er i nedenstående tabel 1 og tabel 2 opstillet sammen med præmierne anført i
tabel 9.1 og 9.2 på side 182ff i Vederlagskommissionens rapport.
Tabel 1
Årlig præmie, tusinde kr. pr. år
Præmie anført i tabel 9.1. i
rapport
Ministerpension
Folketingstingspension
Højeste borgmesterpension
Regionsrådsformandspension
674
204
372
372
Præmie ved udbetaling af
politikerpension ved folke-
pensionsalder
633
192
347
347
Kilde: Vederlagskommissionens rapport, aktuarberegning og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 381: MFU spm., om at udarbejde et opdateret skøn for værdien af den eksisterende pensionsordning for politikere efter de seneste ændringer af blandet andet pensionsalderen for folketingsmedlemmer og ministre, til finansministeren
1887806_0002.png
Side
2 af 2
Tabel 2
Årlig præmie, tusinde kr. pr. år
Præmie anført i tabel 9.2. i
rapport
Ministerpension
Folketingstingspension
Højeste borgmesterpension
Regionsrådsformandspension
1.004
317
517
517
Præmie ved udbetaling ved
folkepensionsalder
954
302
488
488
Kilde: Vederlagskommissionens rapport, aktuarberegning og egne beregninger.
Præmierne er opgjort i kronebeløb. Der er tale om et fald på 5-6 pct. Hvis man opgør præ-
mien i procent af vederlaget, vil faldet være højere og nærme sig 10 pct., da vederlagene be-
løbsmæssigt er steget siden niveauet april 2015, som Vederlagskommissionen lagde til grund.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister