Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-1752
Doknr.
527827
Dato
03-05-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 378 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 378:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. marts 2018 samt materiale fra
Ishøj Kommune vedr. kommunal udligning, jf. SOU alm. del – bilag 189 og 209.”
Svar:
Det har som bekendt ikke vist sig muligt at samle et flertal i Folketinget omkring den
bundne opgave, der har været med at justere i udligningen.
Det betyder, at forskydninger mellem kommunerne som følge af refusionsomlægnin-
gen fra 2016 vil få gennemslag. Ligeledes vil Danmarks Statistiks revision af statistik-
ken vedrørende udlændinges medbragte uddannelse få virkning for udligningssyste-
mets to uddannelseskriterier fra udmeldingen for 2019.
For Ishøj Kommune giver det samlet set ikke udsigt til større ændringer i kommunens
tilskuds- og udligningsbeløb i 2019 i forhold til 2018.
Jeg kan hertil oplyse, at jeg den 24. april 2018 har holdt et møde med borgmester Ole
Bjørstorp, Ishøj Kommune. På mødet blev bl.a. drøftet Ishøj Kommunes ønsker i for-
hold til det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune og kommunens øn-
sker i forhold til en revision af Fingerplanen.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille