SOU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 373: Spm. om at redegøre for disse alternative tilbud til voksne, som i deres barndom har været udsat for overgreb, samt den dokumenteret virkning og effekt heraf, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 1969

Doknr.

562559

Dato

25-04-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 373 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares

foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Spørgsmål nr. 373:

”Til TV 2/Fyn søndag den 25. marts 2018 udtaler ministeren, ”(…) det er stadig

vigtigt at sige, at der også er andre tilbud, som understøtter og hjælper borgere,

som har en senskade efter seksuelle overgreb.” Ministeren bedes redegøre

for disse alternative tilbud til voksne, som i deres barndom har været udsat

for overgreb, samt den dokumenterede virkning og effekt heraf. Der henvises til

artiklen ”Kritik af minister: Hvilke alternativer snakker du om, Mai?” bragt på

TV 2/Fyn den 26. marts 2018.”

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at det er forfærdeligt, når et barn udsættes

for seksuelle overgreb, og overgrebet kan give sociale eller psykiske vanskeligheder

helt ind i voksenlivet. Derfor er det også vigtigt, at der er mulighed for at få hjælp, så-

fremt der er behov for det, pga. seksuelle overgreb i barndommen.

De tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senfølgecentre) tilbyder rådgivning og behand-

ling til personer, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Satspul-

jepartierne blev med satspuljeaftalen for 2017 enige om at afsætte permanent bevil-

ling til de tre centre.

Det er dog vigtigt at understrege, at indsatsen på senfølgecentrene ikke står alene,

men at der også er andre tilbud, som understøtter og hjælper borgere, som har sen-

følger efter seksuelle overgreb. Det er således også en kommunal og regional opgave

at tilbyde hjælp til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen,

såfremt der vurderes at være behov herfor.

Kommunerne har ansvar for at hjælpe og rådgive personer med nedsat psykisk eller

fysisk funktionsevne samt særlige sociale problemer. Den forpligtelse gælder naturlig-

vis også for personer, der har behov for hjælp som følge af senfølger efter seksuelle

overgreb i barndommen. Kommunen kan fx tilbyde gratis rådgivning, og har også mu-

lighed for at visitere til tilbud af behandlingsmæssig karakter. Det fremgår således af

vejledning 1 til serviceloven: ”I

en rådgivningssituation kan det derfor være af stor

værdi at være opmærksom på, om der kan ligge et tidligere seksuelt misbrug til grund

for den rådssøgendes problemer og i givet fald at søge den pågældende henvist til

relevante behandlingsmuligheder. I offentligt regi er der i dag en række tilbud både i

sundheds- og i socialt regi, der har tilbud til voksne, som har været udsat for seksuelle

overgreb”.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 373: Spm. om at redegøre for disse alternative tilbud til voksne, som i deres barndom har været udsat for overgreb, samt den dokumenteret virkning og effekt heraf, til børne- og socialministeren

Virkningen og effekten af de kommunale tilbud til mennesker med senfølger efter sek-

suelle overgreb i barndommen følges ikke på nationalt niveau.

Foruden kommunale tilbud er det også muligt for personer, der har været udsat for

seksuelle overgreb i barndommen at få hjælp i regi af sundhedssystemet. Til brug for

besvarelsen er der derfor indhentet bidrag fra Sundheds- og Ældreministeriet, som

oplyser følgende:

”Personer,

der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og sidenhen har

udviklet en psykisk lidelse, har ret til behandling af den psykiske lidelse. Personer, der

udvikler alvorlige psykiske lidelser, behandles i regionalt regi på sygehuset, mens

personer, der har mildere symptomer på psykiske vanskeligheder, har mulighed for at

indgå i forløb med samtaleterapi hos praktiserende læge. Det afhænger således af

diagnosen og sygdommens sværhedsgrad, hvor behandlingen foretages.

Det er desuden muligt at blive henvist til behandling hos en privat praktiserende psy-

kolog via almen praktiserende læge. Det følger af sundhedslovens § 69, at visse sær-

ligt udsatte persongrupper har mulighed for at opnå tilskud til behandling hos psykolog

i praksissektoren efter lægehenvisning. Ordningen omfatter bl.a. personer, der inden

de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb (henvisnings-

gruppe 9). Tilskuddet er på 60 pct. og ydes for op til 12 konsultationer efter henvisning

fra egen læge.

Derudover findes der centre for voldtægtsofre i alle fem regioner.

De fem centre for

voldtægtsofre har med satspuljeaftalen på sundhedsområdet (2013-2016) permanent

fået bevilliget 4,4 mio. kr. årligt fra 2013 og frem. Midlerne er afsat til forbedring af

tilbuddene på voldtægtscentre i alle regioner, så der bl.a. bliver mulighed for, at ofret

kan få rådgivning og støtte fra psykolog og socialrådgiver, ligesom de pårørende også

kan modtage bistand. Derudover blev der med satspuljeaftalen (2009-2012) afsat 5,0

mio. kr. permanent til deling mellem

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet

og Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital med henblik på evidens-

baseret udvikling og forbedring af centrenes rådgivning om behandling af voldtægtsof-

re.”

Børne- og Socialministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Sundheds- og Æl-

dreministeriet om bidrag om den dokumenterede virkning og effekt af behandlingstil-

buddene til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i regi af

sundhedssystemet. Det har ikke været muligt at nå inden for tidsfristen. Et endeligt

svar på spørgsmålet forventes oversendt juni 2018.

Med venlig hilsen

Mai Mercado