Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1939
Doknr.
564617
Dato
18-04-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 371 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 371:
”Vil ministeren opgøre, hvor mange
studiejobs der skønnes at blive udflyttet
som følge af Bedre Balance I, Bedre Balance II og de to udflytningsrunder
samlet set under ministerens ressortområde? Ministeren bedes også opgøre, hvor
disse studiejobs forventes at blive placeret.”
Svar:
Børne- og Socialministeriet har til besvarelsen af SOU alm. del spm. 371 indhentet
bidrag fra institutioner under Børne- og Socialministeriets ressort, der var en del af
udflytningerne af statslige arbejdspladser i forbindelse med Bedre Balance l og Bedre
Balance ll. De relevante institutioner er Socialstyrelsen, Rådet for Socialt Udsatte,
Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet.
Børne- og Socialministeriet kan på baggrund heraf oplyse følgende:
Socialstyrelsen er som led i Bedre Balance I blevet samlet ved det eksisterende ho-
vedkontor i Odense. Samlingen blev afsluttet i 1. december 2017. Socialstyrelsen
oplyser, at de har i alt 33 studiejobs i Odense i dag (april 2018) mod 11 studiejob i
Odense forud for udmeldingen af Bedre Balance l i oktober 2015. Der har derfor været
en stigning på 22 studiejobs.
Rådet for Socialt Udsatte blev i forbindelse med Bedre Balance l flyttet til Rønne. Flyt-
ningen blev afsluttet 1. oktober 2016. Der er ikke oprettet studiejobs på den nye loka-
tion.
Børnerådet blev i forbindelse med Bedre Balance l flyttet til Billund. Flytningen blev
afsluttet 1. november 2017. Børnerådet oplyser, at de ikke forventer at oprette varige
studiejobs på lokationen. Børnerådet har tidligere gennemført projekter med finansie-
ring fra fonde, og har i tilknytning til disse projekter oprettet studiejobs. Hvis der i frem-
tiden vil blive gennemført tilsvarende projekter, kan der evt. blive oprettet midlertidige
studiejobs.
Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådets sekretariater er samlokaliseret med fælles
sekretariatschef og flyttes som led i Bedre Balance II til Brovst. Flytningen forventes
afsluttet i 2. halvår 2019. Der forventes at blive oprettet ét studiejob på den nye lokati-
on til deling mellem de to sekretariater.