SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om at oversende en detaljeret redegørelse for, hvilke internationale aftaler, konventioner, EU-regler m.v., som ville begrænse/forpligte en dansk kommune i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i kommunen besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød i kommunens offentlige institutioner med den begrundelse, at man principielt ikke finder, at rituelt slagtet kød i offentlige danske institutioner skal finansieres af skatteborgerbetalte midler, men at kommunen samtidig – med henblik på at varetage religiøse minoriteters ønsker – traf beslutning om, at man på kommunens institutioner ville servere et vegetarisk alternativ til det ikke rituelt slagtede kød, til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

30. april 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Camilla Hellesø Nielsen

Sagsnr.: 2018-0032/36-0017

Dok.:

699842

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 369 (Alm. del), som Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har stillet til justitsministeren den

23. marts 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen

(DF).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om at oversende en detaljeret redegørelse for, hvilke internationale aftaler, konventioner, EU-regler m.v., som ville begrænse/forpligte en dansk kommune i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i kommunen besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød i kommunens offentlige institutioner med den begrundelse, at man principielt ikke finder, at rituelt slagtet kød i offentlige danske institutioner skal finansieres af skatteborgerbetalte midler, men at kommunen samtidig – med henblik på at varetage religiøse minoriteters ønsker – traf beslutning om, at man på kommunens institutioner ville servere et vegetarisk alternativ til det ikke rituelt slagtede kød, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 369 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg:

”Ministeren

bedes oversende en detaljeret redegørelse for,

hvilke internationale aftaler, konventioner, EU-regler m.v., som

ville begrænse/forpligte en dansk kommune i den situation, hvor

kommunalbestyrelsen i kommunen besluttede udelukkende at

ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød i kommunens offentlige in-

stitutioner med den begrundelse, at man principielt ikke finder,

at rituelt slagtet kød i offentlige danske institutioner skal finan-

sieres af skatteborgerbetalte midler. For hver af disse internati-

onale forpligtelser bedes ministeren redegøre detaljeret for,

hvordan den pågældende kommune ville være begrænset/for-

pligtet.”

Svar:

Af internationale forpligtelser vil navnlig Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions (EMRK) artikel 9 om religionsfrihed være relevant i

forhold til en eventuel beslutning om udelukkende at tilbyde ikke-rituelt

slagtet kød i kommunale institutioner.

Det følger af EMRK artikel 9, stk. 1, at enhver har ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter efter bestemmelsen

bl.a. frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at

udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og

overholdelse af religiøse skikke.

Religionsfriheden er imidlertid ikke ubegrænset. Det følger således af

EMRK artikel 9, stk. 2, at friheden til at udøve sin religion eller tro kan

underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nød-

vendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for

at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at

beskytte andres rettigheder og friheder.

Menneskerettighedsdomstolen har i flere sager haft lejlighed til at udtale

sig om forholdet mellem EMRK artikel 9 og religiøse forskrifter vedrørende

fødevarer.

Bl.a. fastslog Menneskerettighedsdomstolen i sagen

Cha’are Shalom ve

Tsedek mod Frankrig, dom af 27. juni 2000, at en mindre jødisk religiøs

sammenslutnings mulighed for selv at foretage rituelle slagtninger af dyr var

omfattet af retten til at udøve sin tro efter artikel 9. Ved vurderingen af, om

det udgjorde et indgreb i denne ret, at de franske myndigheder afslog at

meddele sammenslutningen en tilladelse til at foretage rituelle slagtninger,

lagde Domstolen vægt på, om det i praksis var umuligt for sammenslutnin-

gen at få kød, der overholdt de religiøse forskrifter, som fandt anvendelse

for sammenslutningen. Da dette ikke var tilfældet, vurderede Domstolen, at

der ikke forelå et indgreb. Domstolen tilføjede dog, at selv hvis det måtte

antages, at der forelå et indgreb, så varetog indgrebet et legitimt hensyn til

at beskytte offentlig sundhed og orden og var foreneligt med EMRK artikel

9, stk. 2.

Menneskerettighedsdomstolen fastslog i sagen Jakobski mod Polen, dom af

7. december 2010, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, at en

indsat, der var buddhist, ikke havde adgang til vegetarmad. Domstolen no-

terede, at klagerens mad ikke skulle være tilberedt eller serveret på en be-

stemt måde, at der ikke blev tilbudt noget alternativ, og at ingen buddhistisk

organisation var blevet konsulteret i spørgsmålet om passende mad.

I sagen X mod Storbritannien, afgørelse af 5. marts 1976, havde en jødisk

strafafsoner klaget over, at fængselsmyndighederne ikke havde respekteret

jødiske forskrifter for fødevarer, og at klagerens kost derfor hovedsageligt

bestod af brød. Den daværende Menneskerettighedskommission fandt, at

det ikke udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 9, idet den lagde til grund,

at klageren havde fået tilbudt mad, der levede op til de jødiske forskrifter

herfor, og at fængselsmyndighederne, i det omfang det var muligt, havde

respekteret klagers religion.

Det er Justitsministeriets vurdering, at en nærmere vurdering af en even-

tuel beslutning om udelukkende at tilbyde ikke-rituelt slagtet kød i kommu-

nale institutioner i forhold til EMRK artikel 9 bl.a. vil afhænge af, hvilken

institutionstype der er tale om, og hvilken mad der i øvrigt tilbydes det på-

gældende sted.