Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1884876_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 1612
Doknr.
529809
Dato
23-04-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 368 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 368:
”Ministeren bedes oversende en detaljeret redegørelse for, hvilke nationale love og
regler, som ville begrænse/forpligte en dansk kommune i den situation, hvor kommu-
nalbestyrelsen i kommunen besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet
kød i kommunens offentlige institutioner, men at man samtidig - af hensyn til f.eks.
religiøse minoriteter - ville tilbyde et vegetarisk alternativ. Spørgsmålet ønskes besva-
ret med det udgangspunkt, at begrundelsen for kommunalbestyrelsens beslutning er,
at kommunalbestyrelsen ikke finder, at rituelt slagtet kød i offentlige danske instituti-
oner skal finansieres af skatteborgerbetalte midler. For hver af disse love og regler
bedes ministeren desuden redegøre detaljeret for, hvordan den pågældende kommune
ville være begrænset/forpligtet.”
Svar:
Jeg kan helt generelt oplyse, at en kommune ved sine beslutninger er bundet af lovgiv-
ningen, herunder almindelige offentligretlige retsgrundsætninger, hvilke bl.a. omfatter
kravet om saglighed i forvaltningen, proportionalitetsgrundsætningen og ligheds-
grundsætningen.
Det
følger af grundsætningen om saglig forvaltning, at en kommunal beslutning skal
være båret af sagligt vedkommende hensyn og præmisser. Hvilke hensyn og præmis-
ser, der er saglige, beror på en vurdering af den relevante lovgivnings formålsparagraf-
fer, indhold i øvrigt, forarbejder m.v.
Det beror således på en konkret vurdering af dels det relevante lovgrundlag, dels de
hensyn, som en kommune ønsker at lægge til grund ved en beslutning, om en kommu-
ne som følge heraf vil være bundet - begrænset og/eller forpligtet – i forhold til kom-
munens eventuelle ønsker om beslutninger på området.
Der er ikke inden for mit ministeriums område love og regler, som begrænser eller
forpligter en kommune i den beskrevne situation.
Jeg har dog som økonomi- og indenrigsminister ikke har ansvaret for al lovgivning
vedrørende kommuner.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor hørt Børne- og Socialministeriet, Sund-
heds- og Ældreministeriet og Undervisningsministeriet, om disse ministerier eventuelt
har love og regler, som beskrevet i spørgsmålet. Jeg vurderer, at disse tre ministerier
er de mest relevante ministerier i forhold til det rejste spørgsmål.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 368: MFU spm. om, at oversende en detaljeret redegørelse for, hvilke nationale love og regler, som ville begrænse/forpligte en dansk kommune i den situation, hvor kommunalbestyrelsen i kommunen besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød i kommunens offentlige institutioner, til økonomi- og indenrigsministeren
1884876_0002.png
Børne- og Socialministeriet har i den forbindelse henvist til børne- og socialministe-
rens svar af 27. februar 2018 på SOU alm. del spørgsmål 208-211 vedrørende bl.a.
dagtilbudslovens krav til indholdet eller sammensætningen af frokostmåltid til børn i
dagtilbud.
Ministeriet har videre oplyst, at der ikke på ministeriets område i øvrigt er nationale
regler, der regulerer spørgsmålet om måltider i kommunale tilbud.
Sundheds- og Ældreministeriet har som svar på høringen tilkendegivet følgende:
”Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelo-
vens § 83, stk. 1, nr. 3, har pligt til at sikre, at personer, der har behov for madservice,
kan få tilbud om dette. Kommunalbestyrelsen skal efter serviceloven sørge for, at bor-
geren får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at leverandørerne af opgaven lever
op til den standard og de mål, man lokalpolitisk har fastlagt. Det er også kommunalbe-
styrelsens ansvar at sikre, at kosten til borgeren opfylder den enkeltes behov og har
den rette næringsværdi.
Det er op til kommunalbestyrelsen at beskrive, hvad et måltid er, samt hvad der er det
kommunale serviceniveau på området. Der er ikke i serviceloven fastsat krav til råva-
rer m.v., herunder om kød er rituelt-slagtet eller ej.
Madservice kan gives uanset, hvilken form for bolig modtageren har. Der kan således
gives madservice til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældre-
/plejeboliger efter lov om almene boliger mv., plejehjem og beskyttede boliger, bofor-
mer efter servicelovens §§ 107-110, bofællesskaber, kollektivboliger og ældrekollektiver
mv.
Hertil kan dog bemærkes, at det kommunale serviceniveau gerne må omfatte tilbud ud
over det lovpligtige tilbud efter serviceloven.”
Endelig har Undervisningsministeriet oplyst følgende som svar på høringen:
”Det følger af folkeskolelovens § 40 stk. 2, nr. 7, at kommunalbestyrelsen på et møde
træffer beslutning om frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritids-
ordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld
forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning,
og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Det følger videre af folkeskolelovens § 44, stk. 9, at hvis kommunalbestyrelsen har
truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen be-
slutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i fritids-
ordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de
rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et til-
bud til forældrene.
Det er således op til kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen at fastsætte rammer for
madordninger.”
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2