Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1883001_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1942
Doknr.
562752
Dato
19-04-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 23. marts 2018 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 367 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 367:
”Vil ministeren i forlængelse af svar
på SOU alm. del spørgsmål 210 vurdere, om
det ville være en sagligt begrundet og proportional begrænsning af
religionsfriheden som defineret i artikel 9 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og artikel 14 i FN’s Børnekonvention, hvis en
kommunalbestyrelse i en kommune besluttede udelukkende at ville tilbyde ikkerituelt
slagtet kød og vegetariske måltider i kommunens daginstitutioner, fordi man i
kommunalbestyrelsen mente at have pligt til at beskytte kristne og ateisters ret til
ikke at ville indtage
rituelt slagtet kød?”
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 210 og 211 (SOU, alm.del.) af 27. febru-
ar 2018, hvor det fremgår, at staten har pligt til at respektere tankefrihed, samvittig-
heds- og religionsfrihed for både børn og voksne, men at disse friheder kan begræn-
ses, bl.a. hvis det er sagligt og proportionalt.
En vurdering af, hvorvidt det vil være en sagligt begrundet og proportional begræns-
ning af religionsfriheden som defineret i artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention og artikel 14 i FN’s Børnekonvention,
vil forudsætte, at der foretages
en vurdering af de lokale behov og ønsker til en frokostordning og dermed af den kon-
krete situation.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1: Kopi af svar på spørgsmål 210 (SOU, alm.del.) af den 27. februar 2018.
Bilag 2: Kopi af svar på spørgsmål 211 (SOU, alm.del.) af den 27. februar 2018.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm. om, i forlængelse af svar på SOU alm. del – spørgsmål 210 at vurdere, om det ville være en sagligt begrundet og proportional begrænsning af religionsfriheden som defineret i artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 14 i FN’s Børnekonvention, hvis en kommunalbestyrelse i en kommune besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød og vegetariske måltider i kommunens daginstitutioner, fordi man i kommunalbestyrelsen mente at have pligt til at beskytte kristne og ateisters ret til ikke at ville indtage rituelt slagtet kød, til børne- og socialministeren
Bilag 1:
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 211 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 210:
”Ministeren bedes vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser at tvinge forældre til at betale til et sundt frokostmåltid
efter dagtilbudslovens regler, såfremt kommunens madpolitik ikke er i
overensstemmelse med familiens etiske, filosofiske, politiske eller religiøse overbevis-
ning.”
Svar:
Det følger af bl.a. artikel 9 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel
14 i FN’s Børnekonvention, at staten har pligt til at respektere tankefrihed, samvittig-
heds- og religionsfrihed for både børn og voksne. Disse friheder er dog ikke ubegræn-
sede, men kan begrænses, hvis det bl.a. er sagligt begrundet og proportionalt. Fx kan
sundhedsmæssige hensyn eller pligten til at beskytte andre personers rettigheder og
friheder indgå i vurderingen af, om en begrænsning er sagligt begrundet.
Formålet med reglerne om et fælles sundt frokostmåltid i daginstitutioner er at under-
støtte, at alle børn fra 0 år og frem til skolealderen hver dag får et fælles sundt fro-
kostmåltid, når de er i daginstitution. Et fælles frokostmåltid har ligeledes til formål at
fremme sunde kostvaner hos børn i en tidlig alder og forebygge overvægt hos børn.
Herudover skaber en god og ernæringsrigtig frokost hver dag et godt fundament for
børnenes generelle trivsel, læring og udvikling i daginstitutionen.
Det fælles sunde frokostmåltid betyder endvidere, at børn, hvis forældre af forskellige
årsager ikke har overskud til at give deres børn en sund madpakke med i institutionen,
også får sund og nærende frokost hver dag.
Det er den enkelte kommune, der på baggrund af viden om de lokale behov og inden
for de lovgivningsmæssige rammer samt Fødevarestyrelsens anbefalinger til sund
kost, beslutter den konkrete organisering af frokostordningen, herunder indholdet i
denne.
Forældrebestyrelsen kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid.
På baggrund af ovenstående er det ministeriets vurdering, at dagtilbudslovens regler
om et fælles sundt frokostmåltid er sagligt velbegrundede og proportionale og i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Sagsnr.
2018-760
Doknr.
545287
Dato
27-02-2018
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 367: MFU spm. om, i forlængelse af svar på SOU alm. del – spørgsmål 210 at vurdere, om det ville være en sagligt begrundet og proportional begrænsning af religionsfriheden som defineret i artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 14 i FN’s Børnekonvention, hvis en kommunalbestyrelse i en kommune besluttede udelukkende at ville tilbyde ikke-rituelt slagtet kød og vegetariske måltider i kommunens daginstitutioner, fordi man i kommunalbestyrelsen mente at have pligt til at beskytte kristne og ateisters ret til ikke at ville indtage rituelt slagtet kød, til børne- og socialministeren
Bilag 2
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 211 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 211:
”Ministeren bedes vurdere, hvorvidt kommunerne har en pligt til også at tilbyde ikkeri-
tuelt slagtet kød, såfremt der i forvejen tilbydes rituelt slagtet kød i kommunens
Daginstitutioner”
Svar:
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. 208 og 210, hvor
det blandt andet fremgår, at staten har pligt til at respektere tankefrihed, samvittig-
heds- og religionsfrihed for både børn og voksne, men at disse friheder kan begræn-
ses, hvis det bl.a. er sagligt begrundet og proportionalt.
Den enkelte kommune kan på baggrund af en vurdering af de lokale behov og ønsker
således tilrettelægge en frokostordning, hvor der kan indgå såvel ikke-rituelt som ritu-
elt slagtet kød.
Sagsnr.
2018-760
Doknr.
545287
Dato
27-02-2018
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3