SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvad ministerens og regeringens kommentar er til Den Europæiske Revisionsrets beretning: "Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele" (nr. 9/2018), til erhvervsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

18. april 2018

Besvarelse af spørgsmål 364 alm. del stillet af udvalget den 23. marts

2018 efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål:

Hvad er ministerens og regeringens kommentar til Den Europæiske Revi-

sionsrets beretning: "Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende

mangler og begrænsede fordele" (nr. 9/2018), og giver rapporten anled-

ning til, at de beskrevne problemer i OPP-projekter deles med statslige

styrelser, kommuner og regioner, der har entreret med eller påtænker at

kaste sig ind i nye OPP-projekter?

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg modtaget følgende bidrag fra Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen:

”I Den

Europæiske Revisionsrets særberetning "Offentlig-private partner-

skaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele" (nr. 9/2018)

undersøges 12 konkrete offentlige private partnerskaber (OPP), som har

fået EU-medfinansiering gennem fonde under EU og Den Europæiske

Investeringsbank (EIB). De 12 konkrete OPP-projekter er gennemført i

Grækenland, Frankrig, Irland og Spanien inden for vejområdet samt in-

formations- og kommunikationsteknologiområdet. Formålet med rappor-

ten var at belyse den økonomiske forvaltning og den valgte organisering i

forbindelse med disse 12 konkrete OPP-projekter, der har modtaget EU-

støtte.

Det er bl.a. undersøgt, om OPP-projekterne tog udgangspunkt i solide

analyser, om der har været egnede institutionelle og retlige rammer, og

om projekterne resulterede i de fordele, som OPP forventes at have.

Revisionsretten konkluderer overordnet, at der har været mangler i for-

valtningen af OPP-projekterne, og at de potentielle fordele ved samar-

bejdsmodellen ikke er blevet opnået. Særberetningen indeholder derud-

over følgende konkrete konklusioner:

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 364: Spm. om, hvad ministerens og regeringens kommentar er til Den Europæiske Revisionsrets beretning: "Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele" (nr. 9/2018), til erhvervsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

2/4



OPP med privat finansiering gav landene mulighed for store infra-

strukturprojekter, som qua deres størrelse øgede risikoen for util-

strækkelig konkurrence.

Forhandling i OPP-projekterne gav længere forløb, hvor en ud af

tre af projekter havde en udbudsvarighed på 5-6,5 år.

Projekterne blev forsinkede i konstruktionsfasen og havde store

omkostningsstigninger.

De institutionelle rammer for at sikre succesfuld forvaltning af

OPP-projekter var mangelfuld i de medlemslande, der blev under-

søgt.

Forudgående analyser af OPP-projekterne var baseret på overop-

timistiske efterspørgselsscenarier, som afveg med over 35 procent

fra den faktiske efterspørgsel.

Ved flertallet af projekterne var der ikke gennemført en forudgå-

ende analyse, hvor alternative løsninger blev undersøgt.

Risikofordelingen i projekterne var ofte ineffektiv, da den part, der

bedst kunne imødegå en risiko, ikke var den part, der fik risikoen

tildelt. Endvidere var forrentningen af den private parts kapital for

høj set i forhold til den private parts del af risiciene.

Ud fra disse påviste problemer har Den Europæiske Revisionsret fremsat

fem anbefalinger, heriblandt at der ikke bør advokeres for en mere inten-

siv og udbredt brug af OPP, før de identificerede problemer adresseres.

Dertil anbefaler Revisionsretten, at EU-midler ikke tildeles, hvis OPP

vælges på baggrund af eksempelvis budgetbegrænsninger.

De danske rammer for OPP

Siden 2004 er der i Danmark iværksat over 40 OPP’er. Ingen af disse

projekter er finansieret gennem fonde under EU eller EIB.

I forhold til de problemstillinger, som rejses af Revisionsretten, er det

vigtigt at være opmærksom på de forskellige retlige rammer, der er i EU-

medlemslandene. I nogle lande kræver gennemførelse af OPP-projekter fx

godkendelse fra en central OPP-myndighed. I andre er det op til de enkel-

te offentlige ordregivere.

I Danmark er det sådan, at kommuner og regioner er forpligtet til at depo-

nere det samlede beløb for et anlæg i henhold til deponeringsreglerne

når der gennemføres OPP-projekter med privat finansiering. Dette bety-

der, at kommuner og regioner ikke har mulighed for at udskyde betalin-

gen af et anlæg eller at betale for anlægget i mindre rater over en længere

periode. Dermed tilskynder reglerne til, at OPP-projekter gennemføres ud

fra et totaløkonomisk hensyn frem for et finansieringsmæssigt hensyn.

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og Bekendtgørelse

nr. 1581 af 17. december 2013 om regionernes låntagning

3/4

Der er derfor ikke i Danmark det samme incitament til at gennemføre

OPP-projekter alene, fordi det fx giver adgang til privat finansiering.

Endvidere er det i Danmark et krav, at der laves en indledende forunder-

søgelse af, om OPP-modellen er den mest optimale, samt hvilke behov

der er til anlægget, og hvilken efterspørgsel anlægget vil have.

Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri

stiller endvidere som krav, at der ved byggeprojekter over 5 mio. kr. i

staten og over 20 mio. kr. i kommuner og regioner, skal foretages en to-

taløkonomisk vurdering

. Denne vurdering skal ligge til grund for valg af

den overordnede løsning for det pågældende byggeri. Bekendtgørelsen og

den tilhørende vejledning pålægger offentlige ordregivere at foretage

overvejelser om kvalitet, totaløkonomi og behov, for derigennem at vælge

den rigtige model for det konkrete anlæg.

Erfaringer med OPP i Danmark

En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2012 viste, at de

danske OPP-projekter som udgangspunkt blev færdige til aftalt tid eller

før, at fire ud af ni projekter blev gennemført til den aftalte pris. Fire blev

gennemført med mindre prisændringer og ét enkelt projekt med større

ændring pga. at den offentlige myndighed havde ændringsønsker til an-

lægget

Perioden fra offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse vedrørende et

nyt OPP til ordregiver tildeler kontrakten til en vindende virksomhed er i

Danmark mellem et halvt og to år

. Udbudsvarigheden i danske OPP’er er

således typisk betydeligt kortere end de 5-6,5 år som gælder for eksem-

plerne i særberetningen.”

Min kommentar til Revisionsrettens særberetning er på denne baggrund,

at det i et EU-økonomisk perspektiv er stærkt bekymrende, at der kan

påvises så væsentlige mangler i 12 OPP-projekter.

Jeg finder omvendt ikke, at de identificerede problemer i rapporten giver

anledning til hverken en generel bekymring for OPP som organisations-

form eller til reelle bekymringer i forhold til eksisterende danske OPP-

projekter. Dette skyldes bl.a., at konklusionerne kun bygger på en kort-

lægning af 12 OPP-projekter, samt at de retlige rammer i Danmark adskil-

ler sig fra de rammer, der har været gældende for de belyste OPP-

Bekendtgørelse nr. 1170 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt bygge-

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2012,

Erfaringer fra de danske OPP-projekter

Opgørelsen er foretaget ud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens oversigt over OPP-projekter

og Tenders European Daily (EU-udbudsdatabase) med udgangspunkt i OPP-projekter fra 2013-

2018.

4/4

projekter i særberetningen. Erhvervsministeriet vil efter spørgers ønske

sende en kopi af beretningen til KL, Danske regioner, Finansministeriet

og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen