SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2018 - 1553

Doknr.

525334

Dato

12-04-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 358 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).

Spørgsmål nr. 358:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der er i dag for repræsentation og

rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlem-

mer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet?

Svar:

Vederlæggelse af kommunale politikere, herunder som medlemmer af bestyrelsen for

et kommunalt fællesskab, er udtømmende reguleret i § 16, stk. 1, 3-6, og stk. 8-12, § 16

a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, dog således at disse bestemmelser kan være

suppleret af regler om vederlag i vedtægterne for det kommunale fællesskab.

Det forhold, at vederlagsreglerne indeholder en udtømmende regulering af kommuna-

le politikeres vederlæggelse, indebærer, at det ikke er lovligt at vederlægge disse politi-

kere på anden måde, end hvad der følger af vederlagsreglerne.

For så vidt angår spørgsmålet om studieture vil jeg gerne henvise til min besvarelse af

24. marts 2018 af Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalgs spørgsmål nr. 271

(alm. del)(vedlagt), hvoraf fremgår, at der som udgangspunkt gælder de samme regler

for kommuner, regioner og kommunale fællesskaber.

Det betyder blandt andet, at medlemmer i bestyrelsen for det kommunale fællesskab

som led i hvervet kan deltage i studieture, som har et fagligt formål for det kommunale

fællesskab, jf. § 16, stk. 1, litra c, i den kommunale styrelseslov, og at der ydes udgifts-

godtgørelser/afholdes udgifter i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 10, i den

kommunale styrelseslov, herunder udgifter til forplejning og logi. Reglerne afskærer

ikke bestyrelsesmedlemmerne fra at deltage i en studietur, der tillige har et andet for-

mål end et kommunalfagligt formål. En studietur kan således tillige i et vist omfang

omfatte underholdning med henblik på at skabe og forstærke de sociale og samar-

bejdsmæssige relationer.

De ovennævnte regler suppleres af grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvalt-

ning og antages at udelukke afholdelse af udgifter i et uforholdsmæssigt omfang i for-

hold til det kommunale formål. Fastlæggelsen af, hvad der er økonomisk forsvarligt,

må bero på den konkrete situation. Det antages, at der er rum for et betydeligt skøn

ved vurderingen af, om en given disposition er økonomisk forsvarlig.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 358: Spm. om, hvilke regler der er i dag for repræsentation og rejser i § 60-selskaber sammenlignet med reglerne for kommunalbestyrelsesmedlemmer, der er på tilsvarende studie- eller repræsentationsrejser i udlandet, til økonomi- og indenrigsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om repræsentationsrejser indebærer det forhold, at

vederlagsreglerne som ovenfor nævnt antages at være udtømmende, at det vil være

ulovligt at arrangere sådanne rejser med det formål at honorere kommunale politike-

re, herunder medlemmerne af bestyrelsen for det kommunale fællesskab. Vederlags-

reglerne er derimod ikke til hinder for, at kommunale politikere deltager i en rejse, der

ikke har til formål at honorere politikerne, men har til formål at varetage en kommu-

nal interesse, f.eks. et repræsentativt formål.

Afgørende for, om en kommune eller et kommunalt fællesskab lovligt kan afholde

udgifter til en sådan repræsentationsrejse, er således, hvorvidt der foreligger en kom-

munal interesse heri.

Der må tilkomme kommunen/det kommunale fællesskab et vist skøn i vurderingen af,

hvorvidt der foreligger en interesse for kommunen/det kommunale fællesskab i afhol-

delsen af udgifter til en sådan rejse. Endvidere må rammerne for en sådan skønsmæs-

sig vurdering efter omstændighederne være vide. Det må således bero på en konkret

vurdering af den pågældende rejse, hvorvidt kommunen/det kommunale fællesskab

har handlet inden for rammerne af det lovlige skøn.

Det er i den forbindelse en betingelse, at udgifterne i forbindelse med rejsen ikke er i

strid med grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning, jf. herom ovenfor.

Det bemærkes, at der i sektorlovgivningen, for eksempel miljøbeskyttelseslovens reg-

ler om takstfastsættelse i forbindelse med kommuners varetagelse af affaldsopgaver,

kan være regler, som har betydning for, hvilke udgifter der kan afholdes i forbindelse

med opgavevaretagelsen.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at jeg i ovennævnte besvarelse af Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalgs spørgsmål nr. 271 (alm. del) samt i svar af 24. marts 2018

på spørgsmål nr. S 654 (vedlagt) har oplyst, at jeg gerne vil overveje, om der er behov

for generelle regler på området.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Bilag:

Økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af 24. marts 2018 af Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalgs spørgsmål nr. 271 (alm. del).

2. Økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af 24. marts 2018 af spørgsmål

nr. S 654.