SOU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 350: Spm. om, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt kommune, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 1808

Doknr.

564162

Dato

12-04-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 350 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares

foreløbigt. Spørgsmålet er stillet af Troels Ravn (S) på udvalgets vegne.

Spørgsmål nr. 350:

Ministeren bedes oplyse, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og

ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt

kommune opgjort pr. tusinde ikke-vestlige indvandrere i kommunen i 2015, 2016 og

2017 i en tabel.

Foreløbigt svar:

Børne- og Socialministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet om et svarbidrag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst følgende:

”

Der foregår ikke nogen central registrering af, hvor mange sager om social kontrol,

som kommunerne har kendskab til, og hvilke tiltag som kommunerne har iværksat,

herunder fx et exitprogram. Det skal blandt andet også ses i lyset af, at hverken be-

grebet ”social kontrol” eller ”exit-programmer” er omfattet af en entydig central definiti-

on.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan imidlertid oplyse antallet af unge, der har

haft ophold på det sikre botilbud RED-Safehouse, samt hvor mange henvendelser

RED-Safehouse og rådgivningstilbuddet Etnisk Ung har haft i hhv. 2015, 2016 og

2017.

RED-Safehouse er et sikkert botilbud til unge i alderen 16-30 år, der flygter fra alvorli-

ge æresrelaterede konflikter, herunder tvangsægteskaber og æresrelateret vold eller

trusler herom. RED-Safehouse har en hovedafdeling på Sjælland og en mindre afde-

ling i Jylland, der åbnede i oktober 2016. Tilbuddet finansieres pt. af satspuljemidler

og kommunal takstfinansiering.

RED-Safehouse oplyser, at der i perioden 2015-2017 har været indskrevet 307 perso-

ner på RED-Safehouse, heraf 230 kvinder, 63 mænd og 14 unge under 18 år.

RED-Safehouse

påpeger, at deres system gør det nødvendigt at tælle ”unikke perso-

ner” manuelt, og tager derfor forbehold for tallene. De indskrevne på RED-Safehouse

fordelt på de enkelte i perioden 2015-2017 fremgår i tabellen nedenfor. Af hensyn til

beboernes sikkerhed er tallene ikke opdelt på kommuner.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 350: Spm. om, hvor mange exitprogrammer for ofre for social kontrol og ophold på kvindekrisecentre ikke-vestlige indvandrere er visiteret til i hver enkelt kommune, til børne- og socialministeren

Tabel 1

Indskrevne på RED-Safehouse fordelt på hovedafdelinger, 2015-2017

2015

2016

2017

-------------------------------- Antal --------------------------------

RED-Safehouse Sjælland

Kvinder

Mænd

Under 18 år m/k

RED-Safehouse Jylland

Kvinder

Mænd

Under 18 år m/k

I alt

108

129

151

Anm.: Afdelingen i Jylland åbnede først oktober 2016. Summen af antallet af indskrevne i det enkelte år er

højere end de 307 unikke personer, der har været indskrevet i hele perioden. Det skyldes, at 81 be-

boere er indskrevet henover et årsskifte, og i tabellen tæller med i begge år.

Kilde: RED-Safehouse.

Desuden kan det oplyses, at RED-Safehouse har haft i alt 242 henvendelser i 2015,

363 henvendelser i 2016 samt 307 henvendelser i 2017. Henvendelserne kan være

fra de unge selv, fagpersoner m.fl.

I forhold til Etnisk Ung, kan det oplyses, at rådgivningstilbuddet siden 2002 har tilbudt

rådgivning om og i æresrelaterede konflikter til børn og unge, forældre og fagfolk.

Indsatsen er forankret i RED-Safehouse og er finansieret af satspuljemidler i form af

en permanent driftsstøtte til indsatsen.

Det kan oplyses, at Etnisk Ung i 2015 modtog 1.207 henvendelser, i 2016 1.307 hen-

vendelser og 1.258 i 2017.”

For så vidt angår ophold på kvindekrisecentre blandt ikke-vestlige indvandrere, findes

der på nuværende tidspunkt ikke en særskilt opgørelse for denne gruppe i 2017.

Som led i Børne- og Socialministeriets datastrategi, er der oprettet en ny individbase-

ret statistik om kvinder og børn på krisecentre. På baggrund af den nye statistik, har

Danmarks Statistik netop offentliggjort tal, der viser, at omkring 41 pct. af alle kvinder

med påbegyndt ophold på et kvindekrisecenter i 2017 har indvandrebaggrund. Dette

tal omfatter både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse.

De nye registeroplysninger gøres også tilgængelige for forskere, ministerier m.fl. via

forskningsservice hos Danmarks Statistik, hvor det også bliver muligt at koble oplys-

ninger om kvinder og børn på krisecentre med andre registerdata i Danmarks Statistik,

herunder oplysninger om herkomst og oprindelse. På den baggrund vil Børne- og

Socialministeriet påbegynde udarbejdelsen af et endeligt svar med den efterspurgte

opgørelse over ikke-vestlige indvandrere på kvindekrisecentre.

Der findes heller ikke en opgørelse over indvandrekvinder med ikke-vestlig oprindelse

med ophold på kvindekrisecentre i 2015 og 2016. Af bilagsmaterialet til Socialstyrel-

sens årsstatistik for kvinder og børn på krisecentre i 2015 fremgår det dog, at 50 pct.

af opholdene på krisecentre i 2015 vedrørte kvinder, som ikke var født i Danmark, og

at 40 pct. af opholdene vedrørte kvinder uden dansk statsborgerskab. Socialstyrelsen

arbejder på nuværende tidspunkt på at færdiggøre bilagsmaterialet til årsstatistikken

for 2016. Det bemærkes, at Socialstyrelsens årsstatistik bygger på en frivillig survey

blandt kvinder med ophold på krisecentre og ikke er fuldt dækkende.

Med venlig hilsen

Mai Mercado