Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1808
Doknr.
3794375
Dato
12-04-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 349 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet af Troels Ravn (S) på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 349:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange anbringelser i ikke-vestlige indvandrerfamilier i
2015, 2016, 2017 der er gennemført i hver enkelt kommune opgjort pr. tusinde ikke-
vestlige indvandrerfamilier i kommunen i en tabel.”
Svar:
Tabel 1 viser en opgørelse efter kommune over antallet af børn og unge af ikke-vestlig
oprindelse i alderen 0-17 år, der var anbragt uden for hjemmet pr. 31. december i
2015 og 2016, som er de seneste år, der findes data for. Tabellen viser desuden an-
tallet af anbragte børn og unge af ikke-vestlig oprindelse pr. 1.000 familier.
Til brug for opgørelsen af familier er der taget udgangspunkt i børn af ikke-vestlig op-
rindelse, der har samme mor. Findes der ikke oplysninger om barnets mor, er opgø-
relsen baseret på barnets far. For børn og unge, hvor der hverken findes oplysninger
om mor eller far, er det lagt til grund for opgørelsen, at de fordeler sig på familier sva-
rende til fordelingen på familier for øvrige børn af ikke-vestlig oprindelse. Det bemær-
kes, at der for børn, hvor der ikke er oplysninger om forældrene, kan være tale om
uledsagede flygtningebørn, hvor familien ikke har ophold i Danmark.
Det bemærkes endvidere, at det er de færreste af landets kommuner, som har 1.000
eller flere familier af ikke-vestlig oprindelse. Det betyder, at antallet af anbragte opgjort
pr. 1.000 familier i de fleste kommuner bliver højere end det faktiske antal anbragte
børn og unge af ikke-vestlig oprindelse, jf. tabel 1.
For en række kommuner med få anbragte børn og unge fremgår antal og andel ikke af
tabel 1 som følge af de diskretionsmæssige hensyn, Danmarks Statistik underlægger
brugen af registerdata.