Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 1493
Doknr.
557831
Dato
03-04-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 308 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 308:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge der årligt for hvert af årene fra
2015-2017 i alt er blevet anvendt til målgruppen udsatte voksne på satspuljen i både
permanente og midlertidige bevillinger.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Svar:
Social-, Indenrigs og Børneudvalget har med spørgsmålene 308-319 stillet spørgsmål
til omfanget af udgifter til en række målgrupper finansieret af satspuljen. Spørgsmåle-
ne er formuleret enslydende, men med fokus på forskellige målgrupper i hvert
spørgsmål.
Det gælder for statslige udgifter generelt såvel som for udgifter finansieret af satspul-
jen, at der ikke sker en registrering af udgifterne i forhold til målgruppen for de pågæl-
dende udgifter. For at besvare spørgsmålene nr. 308-319 fra Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget har det derfor været nødvendigt at foretage en række metodiske valg
og afgrænsninger. Der redegøres for disse herunder, og herefter præsenteres en op-
gørelse over satspuljefinansierede udgifter i perioden 2015-2017 fordelt på målgrup-
per.
Målgrupper
Der er for alle satspuljeinitiativer med bevilling i 2015-2017 under Børne- og Socialmi-
nisteriet foretaget en vurdering af, om bevillingen kan relateres helt eller delvis til en
eller flere af de målgrupper, der er spurgt til i spørgsmål 308-319. Dette er sket med
udgangspunkt i regnskabstal for underkonti på finansloven. Ved vurderingen af om en
bevilling og tilhørende udgifter kan relateres til en eller flere målgrupper, er der taget
udgangspunkt i anmærkningsteksten til finanslovskonti, beskrivelsen af satspuljeinitia-
tivet i de relevante satspuljeaftaler samt eventuelle udmøntningsplaner. Vurderingen
af sammenhængen mellem udgifter til initiativer og målgrupper er sket på overordnet
niveau og er behæftet med usikkerhed.
Det skal bemærkes, at de 12 målgrupper, der er spurgt til, ikke er sidestillede. Således
har to af målgrupperne karakter af overordnede målgrupper for de øvrige målgrupper.
Det gælder målgrupperne ”udsatte voksne” og ”voksne med handicap”.