Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1873845_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 1673
Doknr.
556922
Dato
27-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 296:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet
anvendt på målgruppen udsatte voksne. Der ønskes for hvert af årene oplysninger om
de samlede udgifter til målgruppen udsatte voksne, hvordan udgifterne fordelte sig på
kommunerne, og endelig hvordan udgifterne fordelte sig på overførselsindkomster og
sociale indsatser, som målgruppen var berettiget til, jf. serviceloven.”
Svar:
Det er ikke muligt direkte at opgøre udgifter til indsatser efter serviceloven til specifik-
ke målgrupper eller diagnosegrupper på voksenområdet, herunder udsatte voksne.
Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter til indsatser efter ser-
viceloven efter ydelse og ikke efter målgruppe eller diagnosegruppe, hvilket følger af
den kommunale kontoplan. Udgifter til ydelser, der gives efter de samme bestemmel-
ser i serviceloven, bliver således som hovedregel konteret på samme konto, uanset
hvilken målgruppe eller diagnosegruppe der er tale om.
Tilsvarende er det ikke muligt direkte at opgøre udgifter til overførselsindkomster til
forskellige målgrupper eller diagnosegrupper, der modtager indsatser efter servicelo-
ven, på baggrund af kommunernes konterede udgifter, da kommunerne konterer ud-
gifter grupperet efter type af overførselsindkomst og ikke efter målgruppe eller diagno-
segruppe.
Af tabel 1 fremgår de samlede offentlige udgifter til indsatser efter serviceloven til vok-
senområdet for årene 2015 og 2016, som er det seneste år, der foreligger regnskabs-
tal for. Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør kommunernes regnskabstal
for 2017 den 19. april.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet anvendt på målgruppen udsatte voksne, til børne- og socialministeren
1873845_0002.png
Tabel 1
Offentlige udgifter til voksenområdet, 2015-2016
2015
2016
------------ Mia. kr. ------------
I alt
30,6
30,2
Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan. Der er foretaget en skøns-
mæssig afgrænsning af udgifterne til hhv. ældre- og handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler.
Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.
Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.
Det bemærkes, at der i den kommunale kontoplan ikke skelnes mellem udgifter til
ældre- og handicapområdet mv. Det skyldes, at de lovgivningsmæssige rammer om-
kring en række kommunale ydelser (fx personlig og praktisk hjælp) rettet mod de to
målgrupper ikke skelner mellem, om borgerens nedsatte funktionsniveau skyldes al-
der eller handicap mv., og indsatsen visiteres således efter de samme paragraffer i
serviceloven.
For at kunne opgøre de samlede udgifter til hhv. ældre- og handicapområdet mv. an-
vendes fordelingsnøgler, hvor der foretages en skønsmæssig afgrænsning af handi-
capområdet mv. fra ældreområdet. Opgørelsen af udgifterne og udviklingen heri skal
derfor tages med forbehold. Det bemærkes, at der fra og med kommunernes budget-
lægning for 2018 er foretaget en revision af opgørelsesmetoden, hvorved det bliver
muligt at foretage en mere præcis afgrænsning af kommunernes udgifter til handicap-
området mv. og ældreområdet.
Af tabel 2 fremgår en fordeling af udgifterne til voksenområdet i 2015 og 2016 efter
indsats.
Tabel 2
Offentlige udgifter til voksenområdet efter indsats, 2015 og 2016
2015
2016
------------ Mia. kr. ------------
Botilbud
Forebyggende indsats mv. og pleje og omsorg
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud
Forsorgshjem og kvindekrisecentre
Behandling af stofmisbrugere
Alkoholbehandling
Hjælpemidler mv.
Øvrige
I alt
12,5
8,6
3,6
1,1
1,0
0,4
2,0
1,4
30,6
12,2
8,8
3,6
1,1
1,0
0,3
2,2
1,0
30,2
Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan.. Der er foretaget en
skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler. Alkoholbe-
handling omfatter sundhedslovens § 141. Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.
Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.
Det bemærkes, at det for årene 2015 og 2016 principielt vil være muligt at foretage et
skøn over udgiften til overførselsindkomster og indsatser efter serviceloven til en ræk-
ke overordnede målgrupper på voksenområdet på baggrund af registeroplysninger om
modtagerne af indsatser.
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet anvendt på målgruppen udsatte voksne, til børne- og socialministeren
Et sådant skøn ville basere sig på oplysninger om, hvilke indsatser modtagere i de
forskellige målgrupper har fået i løbet af året og de gennemsnitlige årlige udgifter til de
pågældende indsatser (enhedsudgifter). I Socialpolitisk Redegørelse 2017 er der be-
regnet enhedsudgifter for de indsatser efter serviceloven, hvor det datamæssigt har
været muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at enhedsudgifterne kun kan opgøres
på tværs af målgrupper og ikke for de enkelte målgrupper hver for sig.
Registeroplysningerne om modtagere af indsatser gør det muligt at sondre mellem
socialt udsatte voksne, herunder personer i stofmisbrugsbehandling, personer i alko-
holbehandling, personer med ophold på forsorgshjem og herberger, og voksne med
psykiske vanskeligheder (sindslidelser) samt voksne med handicap, jf. også kapitlet
om ”Målgrupper, modtagere og udgifter på det sociale område”
i Socialpolitisk Rede-
gørelse 2017.
Der vil dog knytte sig en række væsentlige datamæssige usikkerheder og forbehold til
et sådant skøn, herunder at:
De beregnede udgifter vil ikke tegne et fuldstændigt billede af udgiften til mål-
gruppen, da der ikke findes registeroplysninger om modtagere af alle indsat-
ser efter serviceloven. Eksempelvis har man aktuelt ikke registerdata om
modtagere af hjælpemidler.
Man vil være nødt til at antage, at de gennemsnitlige enhedsudgifter opgjort
på tværs af målgrupper også giver et retvisende billede af enhedsudgifterne til
de specifikke målgrupper. Dvs. en antagelse om, at enhedsudgiften til fx soci-
alpædagogisk støtte til en voksen med handicap er den samme som enheds-
udgiften til socialpædagogisk støtte til en udsat voksen.
En fordeling af udgifterne på kommuner vil være forbundet med usikkerhed.
Der vil i øvrigt ikke være data om modtagere i de nævnte målgrupper for alle
landets kommuner.
Der vil knytte sig særlig usikkerhed til udgifter til målgrupper baseret på diag-
noseafgrænsninger, herunder målgruppen af borgere med ADHD, autisme,
udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade og psykisk lidelse med samtidigt
misbrug. Det skyldes, at der i udgangspunktet kun findes registerdata om per-
soner, der har fået stillet en diagnose fra hospitaler.
Det indgår i Børne- og Socialministeriets datastrategi, at der skal etableres et mere
dækkende datagrundlag på socialområdet frem mod 2020. Det vil fremadrettet skabe
bedre muligheder for at foretage skøn over de samlede udgifter til indsatser efter ser-
viceloven og overførselsindkomster for specifikke målgrupper, eksempelvis udsatte
voksne eller voksne med handicap.
Det bemærkes i øvrigt, at der i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er
foretaget en registerbaseret opgørelse af det gennemsnitlige træk på udgifter til blandt
andet indsatser efter serviceloven, overførselsindkomster mv. for en række mål- og
diagnosegrupper, herunder udsatte voksne, som der spørges ind til. Disse opgørelser
gør det imidlertid ikke muligt at foretage en opgørelse over de samlede udgifter til
disse målgrupper på landsplan.
Det skyldes, at der i SØM er set på
forskellen
mellem udgiftstrækket i en kontrol- og
en indsatsgruppe. I denne beregning betyder det ikke noget, at eksempelvis indsatser
i form af hjælpemidler ikke indgår, hvis udgifterne til hjælpemidler kan antages at være
ens i de to grupper. I en opgørelse af
niveauet
for de samlede udgifter til en målgrup-
pe på landsplan er det derimod helt centralt, at alle indsatser efter serviceloven indgår.
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 296: Spm. om, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet anvendt på målgruppen udsatte voksne, til børne- og socialministeren
Da SØM regner på forskellen mellem udgiftstrækket i en indsats- og kontrolgruppe er
det heller ikke afgørende i den sammenhæng, at alle borgere i målgruppen indgår. En
samlet opgørelse af udgifterne til målgruppen på landsplan kræver derimod en fuld-
stændig opgørelse af målgruppens størrelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
4