Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1870998_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1482
Doknr.
557683
Dato
21-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 295 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 295:
Kan der i overensstemmelse med gældende regler ske en ændring i en hjælpemid-
delsbevilling midt i en aftaleperiode, når det allerede bevilgede hjælpemiddel stadig er
i produktsortimentet hos den leverandør, der har aftalen? Spørgsmålet stilles bl.a. på
baggrund af, at flere af de massekonverteringer, der er foretaget i den seneste tid af
bl.a. hjælpemidler til diabetespatienter, er foretaget midt i en aftaleperiode og ikke -
som der tidligere er set eksempler på - i forbindelse med indgåelse af ny kontrakt med
evt. ny leverandør af hjælpemidler.
Svar:
Kommunerne har ansvar for at sikre, at borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og som i øvrigt opfylder kriterierne herfor, har adgang til hjælpemidler.
Kommunerne har dertil en forpligtelse til at bevillige det bedst egnede og billigste
hjælpemiddel på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgernes hjælpe-
middelbehov, jf. svaret på alm. del-spørgsmål nr. 292.
Det står dog kommunerne frit at indgå aftaler med relevante leverandører af hjælpe-
midler, og hvordan kommunerne administrerer deres leverandøraftaler er op til dem
og leverandørerne.
Med venlig hilsen
Mai Mercado