Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5603
Doknr.
515069
Dato
14-11-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. oktober 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 28 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Hvad er den årlige omkostning til ledsageordning efter § 97 i serviceloven for borgere
med synshandicap?
Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 12. oktober 2017 om ledsagelse til
blinde over 67 år.
Svar:
Oplysninger om den enkelte borgers diagnose følger ikke af kommunernes indberet-
ninger af udgifter til ledsageordningen. Det er derfor ikke muligt at udskille hvor stor en
andel af de kommunale udgifter til ledsagelse efter § 97 i serviceloven, der specifikt
anvendes på ledsagelse af borgere med synshandicap.
Ud fra det samlede antal visiterede borgere samt kommunernes samlede udgifter til
ordningen, kan den gennemsnitlige udgift for modtagere af ledsageordning efter § 97 i
serviceloven opgøres til 30.000 kr. (2017-pl), men dette er altså en gennemsnitsbe-
tragtning for alle modtagere.
Med venlig hilsen
Mai Mercado