SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om, hvordan hun vil sikre, at kommunerne lever op til vedtagelsesteksten (V 23 om barnets reform, folketingsåret 2016-17), som bl.a. understreger, at udsatte børn, unge og deres familier skal have den hjælp, som de er berettiget til efter loven, og særligt, at de selv skal kunne vælge deres bisidder, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2018 - 1381

Doknr.

556892

Dato

21-03-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 1. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 277 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 277:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil

sikre, at kommunerne lever op til vedta-

gelsesteksten (V 23 om barnets reform, folketingsåret 2016-17), som bl.a. understre-

ger, at udsatte børn, unge og deres familier skal have den hjælp, som de er berettiget

til efter loven, og særligt, at de selv skal kunne vælge deres bisidder? Og vil ministe-

ren indhente information om, hvorfor det i den konkrete anbringelsessag vedr. M.L., jf.

SOU alm. del - bilag 169, ikke har været muligt for den anbragte dreng selv at vælge

bisidder?”

Svar:

Kommunerne er ansvarlige for at yde hjælp og støtte til udsatte børn, unge og familier

efter serviceloven. Det er klart, at kommunerne skal overholde reglerne. Det gælder

også i forhold til børns og unges ret til en bisidder.

Et barn eller en ung, der har en sag efter serviceloven, har på ethvert tidspunkt af

sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre, jf. servicelovens § 48 a. Barnet

eller den unge kan f.eks. tage en bisidder med til møder og samtaler med kommunen.

Bisidderen kan virke tryghedsskabende for barnet eller den unge og kan fungere som

barnets eller den unges garant for, at barnets eller den unges meninger og interesser

bliver tilkendegivet og belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen.

Myndigheden kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller

den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil

varetage andre interesser end barnets eller den unges.

Udgangspunktet for en eventuel afvisning af barnets eller den unges valg af bisidder

skal altid være barnets eller den unges tarv. Vurderingen skal samtidig baseres på en

saglig vurdering af de omstændigheder, der gør, at den pågældende ikke kan fungere

som bisidder for barnet eller den unge, f.eks. hvis det vil kunne bringe barnet eller den

unge i en interessekonflikt m.v. I sådanne tilfælde bør sagsbehandleren hjælpe barnet

eller den unge med at finde en anden bisidder, herunder f.eks. en professionel bisid-

der fra Børns Vilkår, som uddybet nedenfor.

En afgørelse, som fratager barnet eller den unge retten til at tage en bestemt person

med som bisidder, kan indbringes af barnet eller den unge for Ankestyrelsen, jf. ser-

vicelovens § 167, stk. 3. Ankestyrelsen har som klageinstans på området kompetence

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om, hvordan hun vil sikre, at kommunerne lever op til vedtagelsesteksten (V 23 om barnets reform, folketingsåret 2016-17), som bl.a. understreger, at udsatte børn, unge og deres familier skal have den hjælp, som de er berettiget til efter loven, og særligt, at de selv skal kunne vælge deres bisidder, til børne- og socialministeren

til at gribe ind eller omgøre kommunernes beslutninger. Ankestyrelsen har også kom-

petence til af egen drift, at gå ind i konkrete sager, hvor en kommune ikke lever op til

deres forpligtigelse overfor et barn eller en ung.

Børn og unge kan også klage til Folketingets Ombudsmand, herunder også vedrøren-

de en afgørelse om bisidder. Ombudsmandens Børnekontor behandler klagesager,

afholder tilsyns- og inspektionsbesøg og tager sager op på eget initiativ, hvis han fx

bliver opmærksom på en kommune, der handler utilstrækkeligt over for et barn eller

en ung.

For at sikre, at kommunerne efterlever reglerne, har vi i satspuljekredsen taget en

række initiativer i de senere år. Det drejer sig bl.a. om etablering af Task Forcen, etab-

lering af et ledernetværk og en massiv efteruddannelsesindsats for sagsbehandlere.

Dertil kommer tiltag specifikt målrettet en styrkelse af børns og unges rettigheder,

herunder inddragelsen af børn og unge i egen sag eventuelt med bistand fra en bisid-

der.

I satspuljekredsen har vi således afsat en permanent bevilling til Børns Vilkårs bisid-

derordning. Ordningen indebærer, at Børns Vilkår tilbyder professionelle bisiddere til

børn og unge, der eksempelvis ikke har en person i deres netværk, de ønsker at lade

sig bistå af. En professionel bisidder fra Børns Vilkår er en børnefagligt uddannet per-

son med særlig erfaring i børnesamtaler, der kan støtte barnet eller den unge social-

fagligt og lovgivningsmæssigt.

Derudover har vi med satspuljeaftalen for 2018 vedtaget en Børnerettighedspakke.

Børnerettighedspakken indeholder forskellige initiativer, der bl.a. skal fremme børns

og unges kendskab til deres rettigheder og styrke kommunernes inddragelse af børn

og unge i deres egen sag.

Der er således en række målrettede tiltag på børneområdet, der bidrager til at under-

støtte kommunernes generelle efterlevelse af reglerne, herunder også specifikt i for-

hold til barnets eller den unges ret til en bisidder.

For så vidt angår den unges valg af bisidder i den konkrete sag, udvalget referer til, så

er der, som der fremgår oven for, en række muligheder for at påklage en afgørelse om

dette til relevante klagemyndigheder. Jeg finder det derfor rigtigst ikke at gå nærmere

ind i den konkrete sag, der bør behandles ved de relevante afgørelses- og klagemyn-

digheder. Jeg henviser i øvrigt til mit samtidig svar på SOU alm. del

–

spm. 279.

Med venlig hilsen

Mai Mercado