Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1324
Doknr.
554909
Dato
20-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 272 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (O).
Spørgsmål nr. 272:
”Vil
ministeren redegøre for hver enkelt kommunes egen angivelse af sagsbehand-
lingsfristerne sammenholdt med den faktiske (gennemsnitlige) sagsbehandlingstid i
afgørelser om servicelovens § 42 om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og
oplyse, hvor den af kommunerne fastsatte frist ikke overholdes?”.
Svar:
Ankestyrelsen udførte i 2017 en praksisundersøgelse om tabt arbejdsfortjeneste efter
serviceloven. Denne undersøgelse viste, at i 35 ud af de i alt 46 sager (svarende til 76
pct.) var kommunens sagsbehandlingstid maksimalt tre måneder. Heraf var der desu-
den 16 sager (svarende til 35 pct.), der var behandlet på under en måned. Dog var en
række af disse sager ikke oplyst tilstrækkeligt.
Der indsamles ikke centrale registerdata om hver enkelte kommunes sagsbehand-
lingsfrister samt hvorvidt disse sagsbehandlingsfrister overholdes. Derfor er det ikke
muligt at redegøre for det samlede antal af sager om tabt arbejdsfortjeneste, hvor de
af kommunen fastsatte frister ikke overholdes.
Jeg vil hertil gerne fastslå, at det følger af retssikkerhedslovens § 3, at en kommune
skal behandle alle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Hvor hurtigt en konkret
sag kan afgøres vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af sagens konkrete
omstændigheder, herunder sagens kompleksitet, omfanget af oplysninger og de vur-
deringer, der skal udføres i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag.
Kommunen skal dog på de enkelte sagsområder, inklusiv sagsområdet vedrørende
tabt arbejdsfortjeneste, fastsætte frister for sagsbehandlingstiden fra ansøgningen er
modtaget til afgørelsen skal være truffet. Hvis fristen ikke kan overholdes i den kon-
krete sag, så skal ansøgeren skriftligt have besked herom samt hvornår ansøgeren
kan forvente en afgørelse. Dette følger af retssikkerhedsloven § 3, stk. 2.