Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 1047
Doknr.
520184
Dato
08-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 270 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 270:
”Kan ministeren bekræfte, at Finansieringsudvalgets
anbefaleringer medfører, at Hor-
sens Kommune mister ca. 35 mio. kr. netto ved virkninger af refusionsomlægningen
og indarbejdelsen af beskæftigelsestilskuddet, og kan ministeren bekræfte, at forhø-
jelsen af grænsen for højt strukturelt underskud til 105 pct. ikke kompenserer for Hor-
sens Kommunes tab ved indarbejdelsen af beskæftigelsesområdet, men tværtimod
samlet set øger Horsens Kommunes tab i forhold til model 1?”
Svar:
I Finansieringsudvalgets model 2-5 har Horsens Kommune et finansielt tab på ca. 35
mio. kr. isoleret set som følge af refusionsomlægningen og den simple indarbejdelse
af beskæftigelsestilskuddet. Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.
269 skal det dog ses i sammenhæng med, at Horsens Kommune i dag er overkom-
penseret gennem beskæftigelsestilskuddet.
Det kan videre oplyses, at der i sammenhæng med indarbejdelsen af beskæftigelses-
tilskuddet foretages en række andre justeringer, herunder indarbejdes bl.a. to nye
kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen. Ændringerne i kriterier, vægte mv. skal ses som et
hele.
Det samlede resultatet er i model 2-4 et finansielt tab for Horsens Kommune, som er
højere end i model 1.
Et element i tilpasningerne i model 2-4 er, at grænsen i ordningen for højt strukturelt
underskud hæves til 105 pct., mens grænsen i model 1 er på 100 pct. Det kan bekræf-
tes, at en ændring af denne grænse fra 100 pct. til 105 pct. ikke isoleret set virker i
retning af en gevinst til Horsens Kommune.
Afsluttende skal det bemærkes, at man ikke ud fra Finansieringsudvalgets modeller
kan konkludere, hvordan den politiske aftale om justeringerne af udligningssystemet
vil ende.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille