Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-992
Doknr.
518515
Dato
27-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 263 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas
Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 263:
”Vil
ministeren oversende oversigter over kommunernes samlede strukturelle
over/underskud (før og efter) på hver af finansieringsudvalgets modeller og på
regeringens egen model?”
Svar:
Finansieringsudvalget har opstillet fem modeller for ændringer i det kommunale til-
skuds- og udligningssystem,
jf. Finansieringsudvalget, Afrapportering fra Finansie-
ringsudvalget, februar 2018.
Kommunernes strukturelle underskud i udligningen er
ikke angivet direkte i tilknytning til rapportens modeller, da udvalget har haft fokus på
de samlede finansielle virkninger for kommunerne af bl.a. refusionsomlægningen og
udvalgets forslag til ændringer. Kommunernes strukturelle underskud giver således
ikke nødvendigvis i sig selv et fuldt billede af modellernes virkninger for en kommune,
og de skal derfor tages med dette forbehold.
De ændringer, som Finansieringsudvalget foreslår i opgørelsen af den enkelte kom-
munes udgiftsbehov, påvirker den enkelte kommunes beregnede strukturelle under-
skud. Det gælder fx i forhold til justering af kriterier og inddragelsen af nye kriterier i
opgørelsen af den enkelte kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov.
I Finansieringsudvalgets modeller er der imidlertid også foreslået ændringer, som ikke
påvirker den enkelte kommunes strukturelle underskud, men som vil have en finansiel
virkning for kommunen. Det gælder fx Finansieringsudvalgets forslag om at nedjustere
udlændingeudligningen. Denne ordning bygger ikke på det strukturelle underskud, og
virkningerne af nedjusteringen afspejles således ikke i opgørelsen af det strukturelle
underskud. Tilsvarende foreslår Finansieringsudvalget, at ordningen for kommuner
med højt strukturelt underskud målrettes gennem en forhøjelse af grænsen for at opnå
tilskud
–
mod en forhøjelse af selve udligningsprocenten i ordningen. Opgørelsen af
den enkelte kommunes strukturelle underskud påvirkes heller ikke heraf.
I
bilag 1
vises de strukturelle underskud i landsudligningen for det aktuelle udlignings-
system som i tilskudsudmeldingen 2018 henholdsvis fremskrevet til 2022 med en me-
kanisk fremskrivning af nettooverførselsudgifter mv. Der vises også det strukturelle
underskud i Finansieringsudvalgets fem modeller i et 2022-scenarium, svarende til
tabellerne i
Afrapportering fra Finansieringsudvalget, appendiks 9.1.
I Finansierings-
udvalgets model 3 til 5 er de strukturelle underskud identiske.
Det skal endvidere bemærkes, at der i model 2 til 5 er et højere samlet kommunalt
udgiftsbehov i den generelle udligning end i model 1. Det skyldes, at beskæftigelses-
tilskuddet i model 2 til 5 er afskaffet, og omvendt er udgifterne til dagpenge mv. lagt
ind i det generelle udligningssystem som et kommunalt udgiftsbehov. Et højere samlet