Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1865126_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018-955
Doknr.
520600
Dato
08-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 262 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 262:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra fire fynske kommuner,
jf. SOU alm. del
bilag 163, herunder om det er korrekt, at der reelt fordeles et stort beløb mellem
kommuner i kraft af kriteriet ”beregnet årlig nedgang i befolkningstallet”, og at dette
giver en skævhed, når et faldende og lille antal kommuner har faldende befolkningstal
(som defineret ved kriteriet), og vil ministeren endvidere oplyse, om ministeren vil tage
initiativ til at rette op på denne skævhed?”
Svar:
Finansieringsudvalget har i sin nyligt offentliggjorte rapport som en del af sit arbejde
foretaget en gennemgang af en række af de eksisterende socioøkonomiske kriterier i
udligningssystemets udgiftsbehovsopgørelse, herunder kriteriet ”Nedgang i befolknin-
gen”.
Det er Finansieringsudvalgets vurdering, at kriteriet ”Nedgang i befolkningen” kan
opfattes som relativt ustabilt, da små ændringer i kriteriet kan give relativt store bevæ-
gelser i tilskud og udligning
ikke mindst, da det øgede udligningsniveau fra 2016 har
øget den samlede vægt af kriteriet i systemet.
Udvalget vurderer endvidere, at store bevægelser i tilskud og udligning kan være en
udfordring for den kommunale budgetlægning. Særligt når kriteriet ikke direkte kan
knyttes til udviklingen i konkrete udgiftsområder med tilsvarende bevægelser, hvilket
højst sandsynligt også er medvirkende til, at der med netop dette kriterium er mindre
forståelse for, at ændringer i den enkelte kommunes tilskuds- og udligningsbeløb kan
afhænge af udviklingen i andre kommuner.
Udvalget foreslår at flytte kriteriet til det demografiske udgiftsbehov for samtidig at
fastlåse kriteriets enhedsbeløb. Denne løsning sikrer, at den enkelte kommunes til-
skuds- og udligningsbeløb gøres uafhængigt af befolkningsudviklingen i de øvrige
kommuner, og således giver kriteriet mere stabilitet.
Rapportens resultater og udvalgets overvejelser og forslag til forskellige løsningsmo-
deller danner grundlag for de politiske drøftelser om mulige ændringer i det kommuna-
le tilskuds- og udligningssystem med virkning fra 2019.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille