Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1867970_0001.png
Sagsnr.:
2018 - 2473
Dato:
12. marts 2018
Bilag 1: Lovende praksis
Baggrund
Selvom der på socialområdet i dag findes mange metoder og indsatser med
dokumenteret effekt i forhold til bestemte sociale problemstillinger, er der fortsat
meget praksis, hvor der endnu ikke er foretaget effektmålinger, og dermed ingen
sikker viden om effekten. Formålet med ”Lovende
praksis”
var at etablere et fælles
sprog til at identificere og kvalificeret tale om de sociale praksisser, hvor effekten
endnu ikke er dokumentet, men som vurderes at have en stor sandsynlighed for at
vise en positiv effekt. Projektet har to konkrete leverancer:
1)
En fælles typologi (fælles sprog)
til klassifikation af praksis på det
specialiserede socialområde. Typologien definerer 11 elementer som
kendetegner
”Lovende praksis”.
2)
Et spørgeskemabaseret måleredskab
med i alt 67 spørgsmål, der kan
indkredse i hvilken grad en praksis er kendetegnet af de enkelte 11 elementer
Projektet er finansieret af satspuljen for 2015 og gennemført for af det daværende
SFI, nu VIVE, i tæt samarbejde med Socialstyrelsen.
De 11 elementer
Nedenfor er listet de 11 elementer, der indgår i ”Lovende
praksis”:
1.
Teori og viden:
Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
2.
Virkning:
Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv
virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
3.
Beskrivelse:
Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder hvilken
gruppe borgere den er rettet mod, hvilke aktiviteter den består i og hvilke mål
den har.
4.
Mål:
Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres
udvikling eller velfærd.
5.
Overførbarhed:
Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod
tilsvarende grupper af borgere.
6.
Økonomi:
Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
7.
Faglig refleksion:
Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
8.
Relationelt samarbejde:
Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette
professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med
borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om at uddybe hvad Socialstyrelsens udvikling af typologi til brug for identifikation af lovende praksis i kommunerne går ud på, til børne- og socialministeren
Side 2
9.
Individuel tilrettelæggelse:
Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker,
udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og
involverer borgerne i praksis.
10.
Monitorering:
Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes
udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat.
11.
Opfølgning:
Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.
Udviklingen af
Lovende praksis
”Lovende
praksis”
er enestående i sin karakter, idet der, så vidt vides, ikke er andre,
der på denne måde har udpeget kendetegn ved praksis, der har god sandsynlighed
for at have effekt. Udviklingen af typologien og måleredskabet er derfor baseret på en
eksplorativ forskningstilgang med inddragelse af flere forskellige videnskilder og en
omfattende inddragelse af centrale interessenter og fagpersoner på socialområdet i
Danmark.
Udviklingen af typologien har haft tre centrale mål for øje:
1. Den skal være solidt funderet i forskning og evidens
2. Den skal være genkendelig for dansk praksis på socialområdet, og kunne
fungere i forlængelse af de eksisterende standarder på feltet
3. Den skal kunne fungere på tværs af hele det specialiserede socialområde.
Identificeringen af de 11 elementer er sket med udgangspunkt i dansk og international
forskning samt interviews og fokusgrupper med chefer, medarbejdere og
repræsentanter fra kommuner og Socialstyrelsen. Hvert af de 11 elementer er dermed
solidt vidensunderbygget af forskning, der dokumenterer, at de enkelte 11 elementer
selvstændigt øger sandsynligheden for at en praksis vil have en positiv effekt for
borgeren. Borgerens perspektiv på, hvad der er væsentligt for at en indsats virker, er
velbelyst forskningsmæssigt.
Herudover har projektet bygget på en konsensusproces, og haft en ekstern
interessentfølgegruppe, der har spillet en aktiv rolle under hele projektet.
Interessentfølgegruppen bestod af:
Kommunernes Landsforening, Danske Regioner,
Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening,
Professionshøjskolernes Rektorforening, Socialchefforeningen samt Børne- og
Kulturchefforeningen.
Anvendelse af Lovende praksis
Redskaberne i ”Lovende
praksis”
giver nye muligheder på det specialiserede
socialområde, og kan anvendes på forskellige måder. Dels understøtter ”Lovende
praksis”
understøtter en øget vidensbasering af lokal praksis ved, at sociale tilbud kan
bruge redskaberne til at vurdere, hvor deres praksis har styrker og udfordringer i
forhold til de 11 elementer. ”Lovende
praksis”
giver således inspiration og retning for
videreudvikling af den lokale praksis.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om at uddybe hvad Socialstyrelsens udvikling af typologi til brug for identifikation af lovende praksis i kommunerne går ud på, til børne- og socialministeren
1867970_0003.png
Side 3
Redskaberne til ”Lovende
praksis”
kan også anvendes af Børne- og Socialministeriet i
forbindelse med prioritering af midler. ”Lovende
praksis”
gør det muligt at identificere
eksisterende praksis, som efterfølgende kan blive modnet og udbredt til andre
kommuner og tilbud.
Endeligt kan redskaberne også bruges til forskningsbaserede kortlægninger og skabe
overblik over, hvad der kendetegner dansk praksis på bestemte målgruppeområder.
Kortlægningerne kan fx anvendes til at identificere, hvor stor variation, der eksisterer
mellem praksisserne, eller om der eksisterer nogle fælles udfordringer i forhold til
bestemte af de 11 elementer.
Sammenfattende kan det siges, at ”Lovende
praksis”
er et bidrag til
vidensdagsordenen på socialområdet i Danmark, der på forskellige måder
understøtter videns- og evidensbaseringen af social praksis i Danmark.
Eksempler på anvendelse af Lovende praksis
Socialstyrelsen har erfaret, at flere kommuner og sociale tilbud allerede er i gang med
at anvende
”Lovende praksis”
til udvikling af lokal praksis eller til prioritering af
udviklingsprojekter i kommuner. Siden lanceringen af typologien har Socialstyrelsen
desuden oplevet en stor efterspørgsel på oplæg og temadage om ”Lovende
praksis”.
For at understøtte at sociale tilbud kan anvende ”Lovende
praksis”
til lokal udvikling,
1
har Socialstyrelsen lanceret et e-læringsmodul samt et elektronisk måleredskab , der
sammen skal understøtte den lokale anvendelse af redskabet. I denne sammenhæng
kan det også nævnes, at ”Lovende
praksis”
spiller godt sammen med Socialstyrelsens
2
Håndbog for resultatdokumentation og evaluering , som mere operationelt giver
sociale tilbud anvisninger til, hvordan de fx bliver bedre til at beskrive praksis, arbejde
med smarte mål samt understøtte en fælles faglig refleksion i praksis.
I det følgende er der oplistet tre andre eksempler på, hvordan
”Lovende praksis”
har
fundet anvendelse:
1) KL og Socialpædagogernes Landsforbud: Vidensbaseret praksis i botilbud
Kommunernes Landsforening og Socialpædagogernes Landsforbund har brugt dele af
”Lovende
praksis”
typologien til at udarbejde et inspirationskatalog om, hvordan man
kan fremme en vidensbaseret praksis på botilbud. Projektet er gennemført i
3
samarbejde med botilbud fra 20 projektkommuner.
2) Socialstyrelsen: Dokumentation af lovende praksis på børneområdet
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje, hvor der blev identificeret fem
lovende praksisser. De er nu genstand for en systematisk udviklingsproces med
henblik på at sikre en fælles forståelse af praksis i kommunerne, få praksis
velbeskrevet, styrke resultatdokumentation samt sikre en yderligere kvalificering af
1
Link til støtteredskaber: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/lovende-
praksis/stotteredskaber
2
Link til håndbog: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/resultatdokumentation-og-evaluering-2013-handbog-for-sociale-
tilbud-2
3
Link til inspirationskatalog: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_84679/cf_202/Vidensbaseret_praksis_i_botilbud.PDF
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om at uddybe hvad Socialstyrelsens udvikling af typologi til brug for identifikation af lovende praksis i kommunerne går ud på, til børne- og socialministeren
1867970_0004.png
Side 4
praksis ud fra aktuelt bedst viden på feltet. Perspektivet for projektet er efterfølgende
4
udbredelse, hvis resultaterne er gode.
3) Socialstyrelsen: Kortlægning af lovende praksisser på overgrebsområde
Der har hidtil manglet systematisk viden om, hvad der kendetegner dansk praksis i
forhold til børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Derfor
har Socialstyrelsen bedt VIVE lave en kortlægning af praksis på området.
Kortlægningen har identificeret 84 praksisser, hvoraf 14 af dem blev vurderet som
særligt lovende. Kortlægningen har herudover også synliggjort hvilke af de 11
5
elementer, som praksisserne gennemsnitligt er stærkest og svagest på.
4
Link til info om Socialstyrelsens projekt: https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/born/dokumentation-af-lovende-
praksis
5
Link til overgrebskortlægningen: https://vive.dk/2017/08/overblik-indsatser-boern-har-vaeret-udsat-overgreb/