Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 919
Doknr.
521272
Dato
15-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 248 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 248:
”Ministeren bedes redegøre for begrundelsen for at anvende familier som analyseen-
hed fremfor individer (jf. s. 8 i rapporten ”Parallelsamfund i Danmark”, hvor der står: ”I
sagens natur handler parallelsamfund om det enkelte individs selvopfattelse, identitet
og værdigrundlag”). I tillæg bedes ministeren redegøre for, hvem der har truffet be-
slutningen om at anvende familien som analyseenhed, og hvornår denne beslutning
blev truffet.”
Svar:
I analysen redegøres der for, hvorfor familien er valgt som analyseenhed, jf. side 2,
hvor der står:
”Hver
for sig er indikatorerne næppe et godt bud på hvor mange ikke-vestlige perso-
ner, der lever isoleret fra det danske samfund. For eksempel er mange indvandrere og
efterkommere, der bor et i alment boligområde, i arbejde eller uddannelse. En anden
tilgang er derfor at tage afsæt i familier med ikke-vestlig baggrund, der er berørt af
flere forskellige indikatorer, fordi familien er udgangspunktet for de fleste menneskers
liv og værdigrundlag. Tilgangen lægger op til, at jo flere forskellige indikatorer en fami-
lie er berørt af, jo større er risikoen for, at familien har en beskeden tilknytning til det
danske samfund og dermed kan siges at leve i et parallelsamfund.”
Det er efter ministeriets opfattelse ikke i modstrid med den formulering, som der hen-
vises til i spørgsmålet. Beslutningen om at benytte familien som analyseenhed har
Økonomi- og Indenrigsministeriet truffet i løbet af analysens tilblivelse.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille