Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 1173
Doknr.
551164
Dato
12-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 242 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 242:
”I forlængelse af ministerens besvarelse
af 19. januar 2018 af SOU alm. del
–
spørgsmål 154 og henvisningen heri til Børnekonventionens artikel 9 bedes ministeren
uddybe, hvorledes den anden forælders eller nære families mulighed for at tage sig af
et barn vurderes og tillægges vægt, mens moderen til barnet afsoner en dom i et
fængsel.”
Svar:
En afgørelse om en indsats adgang til at have sit barn med sig under afsoning træffes
af kriminalforsorgsområdet.
Som jeg oplyste i min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 151, så skal kommunen,
når den bliver opmærksom på et barn, hvor barnets mor eller far skal afsone en dom i
et fængsel, og der er grund til at antage, at barnet har behov for særlig støtte, lave en
børnefaglig undersøgelse af barnets forhold. Formålet med undersøgelsen er at af-
dække ressourcer og problemer hos barnet såvel som hos barnets familie og netværk.
Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der
er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art
disse bør være.
I tilfælde, hvor en forælder ønsker at tage barnet med under ophold i et fængsel, skal
kommunen overveje, om dette er til barnets bedste, eller om det på baggrund af den
børnefaglige undersøgelse er nødvendigt at træffe afgørelse om at anbringe barnet
uden for hjemmet. I den forbindelse skal kommunen overveje, om det mest hensigts-
mæssige anbringelsessted for barnet vil være en netværksanbringelse hos familie-
medlemmer
–
fx en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
–
eller andre fra
barnets netværk, som barnet har en tilknytning til.
Det afgørende for, om der i den konkrete situation vælges en netværksanbringelse,
skal være hensynet til barnets bedste, herunder hvorvidt der i barnets netværk findes
personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets behov.
Med venlig hilsen
Mai Mercado