SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af 19. januar 2018 af SOU alm. del –spørgsmål 142 at redegøre for, hvem der vurderer, hvorvidt en forælder, der afsoner en dom i et fængsel, er egnet til selv at passe sit barn under afsoningen, og hvor ofte vurderingen af den afsonende forælders egnethed til at tage sig af barnet tages op til revurdering, til justitsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Social- Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2018

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Kristine Toke Mogensen

2017-0032/36-0015

618361

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 148 (Alm. del), som Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har stillet til justitsministeren den

21. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard

(DF).

Søren Pape Poulsen

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om, i forlængelse af ministerens besvarelse af 19. januar 2018 af SOU alm. del –spørgsmål 142 at redegøre for, hvem der vurderer, hvorvidt en forælder, der afsoner en dom i et fængsel, er egnet til selv at passe sit barn under afsoningen, og hvor ofte vurderingen af den afsonende forælders egnethed til at tage sig af barnet tages op til revurdering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 148 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, om der iværksættes særlige til-

tag for at lette overgangen for barnet, når opholdet i et fængsel

sammen med far eller mor nærmer sig sin afslutning, og i givet

fald hvilke?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Børne- og Socialministeriet samt fra Direktoratet for Kriminal-

forsorgen.

Børne- og Socialministeriet har oplyst følgende:

”Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at der ikke i service-

loven er fastsat særskilte bestemmelser om hjælp og støtte til

indsatte under deres afsoning i et fængsel, hvor de har et barn

med sig. Indsattes forhold under afsoning henhører under Ju-

stitsministeriets ressort.

Det fremgår af servicelovens § 146, at kommunen har en tilsyns-

forpligtelse i forhold til de forhold, hvorunder børn og unge un-

der 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Denne tilsynsforpligtelse omfatter både en generel forpligtelse

for kommunen til at interessere sig for de forhold, der har be-

tydning for børn og unges vilkår, og en konkret forpligtelse, idet

kommunen skal være opmærksom på omstændigheder, der gi-

ver grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har be-

hov for støtte.

Formålet er således at sikre, at der sættes ind med en tidlig ind-

sats i tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes at have be-

hov for særlig hjælp og støtte.

Der kan være en række omstændigheder, som betyder, at kom-

munen skal være særlig opmærksom på et konkret barns for-

hold, fx hvis kriminalforsorgen henvender sig til kommunen om

et barn, hvis forælder skal afsone eller har afsonet en dom i et

fængsel, og hvor barnet eventuelt skal bo eller har boet med for-

ælderen i fængslet. Tilsynspligten gælder i disse tilfælde både

før, under og efter afsoningen.

Derudover bemærkes, at personer, der udøver offentlig tjeneste

eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under

udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund

til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte. Der gælder således en særlig udvidet underret-

ningspligt (såkaldt skærpet underretningspligt) for offentlig an-

satte, der går forud for tavshedspligten, og som betyder, at man

som fagperson er forpligtet til at underrette kommunen i over-

ensstemmelse med servicelovens § 153, hvis man får kendskab

til eller grund til at antage, at et barn kan have behov for særlig

støtte. Det gælder fx ansatte under Kriminalforsorgen, der som

led i deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et

barn kan have behov for støtte.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Der henvises indledningsvis til besvarelse af spørgsmål nr. 140

(Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

af 18. januar 2018, hvor samarbejdet med eksterne myndighe-

der, herunder kommunen, er nærmere beskrevet. Som anført i

besvarelsen af spørgsmål nr. 140 er der i kriminalforsorgen stort

fokus på sager, hvor en forælder anmoder om at have sit barn

hos sig under afsoning i fængsel.

Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgs-

mål nr. 151 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg, hvoraf det fremgår, at kriminalforsorgen i de til-

fælde, hvor et barn opholder sig med en forælder under afsonin-

gen, løbende vurderer, om der fortsat er grundlag for at opret-

holde kriminalforsorgens tilladelse til, at barnet kan opholde sig

hos forælderen, og kriminalforsorgen skal om nødvendigt vide-

regive oplysninger til de sociale myndigheder med henblik på,

at myndighederne kan vurdere, hvorvidt det fortsat er bedst for

barnet at bo i fængslet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminal-

forsorgen generelt har stor opmærksomhed rettet mod de børn,

som følger med forældre under afsoning. Der iværksættes ikke

på kriminalforsorgens initiativ, ud over hvad der måtte følge af

den kontakt mellem kriminalforsorg og de sociale myndigheder,

der er under forælderens afsoning, særlige tiltag vedrørende bar-

nets forhold uden for institutionen, når moderens/faderens løsla-

delse nærmer sig, da dette hører under de sociale myndigheders

kompetence.

Direktoratet kan dog oplyse, at såfremt institutionen bliver op-

mærksom på, at der under barnets ophold er forhold, som kan

tænkes at være relevante for de sociale myndigheder at vide,

herunder også når barnets ophold i institutionen nærmer sig af-

slutningen, vil institutionen orientere de sociale myndigheder

herom.”