SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8/2-18 om Rigsrevisionens beretning 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

SOU-samråd J og K om Rigsrevisionens

beretning om viden fra puljer

8. februar kl. 12.30-13.30.

10 min

Folketinget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål J

Ministeren bedes forholde sig til Rigsrevisionens beretning nr.

6/2017 med Statsrevisorernes bemærkninger om viden fra puljer

på socialområdet og redegøre for, hvordan ministeren vil rette op

på de enkelte kritikpunkter. Ministerens redegørelse til

beretningen bedes oversendt forud for besvarelse af

samrådsspørgsmålet.

Samrådsspørgsmål K

Hvad er ministerens holdning til, at der ikke er tilstrækkelig viden

om effekten af de sociale indsatser, og at ingen af ministeriets

effektevalueringer, jf. Rigsrevisionens beretning 6/2017, lever op

til ministeriets egne krav hertil, jf. evidenspolitikken af 2013, set i

lyset af, at det er de svageste danskere, det handler om, og at der

årligt bruges ca. 45 mia. kr. på området? Ministerens redegørelse

til beretningen bedes oversendt forud for besvarelse af

samrådsspørgsmålet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 8/2-18 om Rigsrevisionens beretning 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Jeg er blevet bedt om at forholde mig til Rigsrevisionens beretning

nr. 6/2017 med Statsrevisorernes bemærkninger om viden fra

puljer på socialområdet i de to spørgsmål, som dette samråd

handler om.

Spørgsmål J handler om, hvordan jeg vil rette op på de enkelte

kritikpunkter. Spørgsmål K spørger ind til, hvad min holdning er til,

at vi har for lidt viden om effekter af sociale indsatser, og hvad min

holdning er til, at Rigsrevisionen vurderer, at ingen af ministeriets

effektevalueringer lever op til ministeriets egne krav.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, da der er et tæt overlap

mellem svarene på de to spørgsmål.

[En vidensbaseret socialpolitik]

Lad mig med det samme sige, at vi i videst muligt omfang skal

basere socialpolitikken og den sociale indsats på viden. Derfor er

jeg også glad for Rigsrevisionens fokus på ministeriets indsats for

at få mere viden om, hvad der virker, i deres beretning, og jeg

tager deres og Statsrevisorernes kritik til efterretning. Jeg har

derfor bedt ministeriet om at følge op på deres kritikpunkter,

hvilket jeg kommer tilbage til i det følgende.

Men indledningsvist vil jeg redegøre for Børne- og

Socialministeriets samlede tilgang til arbejdet med at tilvejebringe

mere viden om effekten af de ca. 45 mia. kr., vi årligt bruger på

socialområdet.

For arbejdet med en mere vidensbaseret socialpolitik er blevet

væsentligt opprioriteret over en bred kam med de seneste to

regeringsgrundlag. Det gælder både politisk inden for rammerne

af regeringens ti mål for social mobilitet, som sætter fokus og

ambition på en række af de områder, hvor mange i dag oplever, at

indsatsen gør for lille forskel i forhold til at skabe progression for

den enkelte.

Og det gælder organisatorisk i ministeriet, hvor blandt andet

arbejdet med at forbedre datagrundlaget på hele socialområdet er

styrket væsentligt, ligesom der er kommet et markant større fokus

på at anvende data i analyser blandt andet i ministeriets årlige

Socialpolitiske Redegørelse og de velfærdspolitiske analyser, som

ministeriet løbende offentliggør. Analyserne kan pege på, hvor

den nuværende socialpolitik ikke lykkes, og hvor der derfor kan

være et behov for andre metoder eller nye måder at organisere

eller implementere indsatsen på.

Et centralt element i arbejdet med en mere virksom socialpolitik er

ligeledes arbejdet med at udvikle og udbrede metoder på

socialområdet, hvor vi i 2017 har lanceret en strategi for udvikling

af sociale indsatser, som skal sikre et større afkast af

investeringerne i at udvikle indsatser med dokumenteret effekt.

Samtidig udvikles der via de nye sociale investeringspuljer,

lanceringen og videreudviklingen af den Socialøkonomiske

Investeringsmodel (SØM) samt ved etableringen af den nye

Sociale Investeringsfond nye redskaber og strukturer for at

understøtte en mere vidensbaseret og omkostningseffektiv indsats

på socialområdet fremover.

Så jeg deler selvfølgelig Rigsrevisionens fokus på, hvor vigtigt det

er, at vi arbejder målrettet med at finde ud af, hvad der virker, så

vi kan fokusere på de bedste indsatser. Og når det er relevant og

muligt, så skal vi selvfølgelig måle effekten af den indsats, som vi

sætter i værk, og det er derfor også utilfredsstillende, at dette ikke

i højere grad har været tilfældet historisk.

Men her bliver jeg nødt til at tilføje, at viden er langt mere end

måling af effekter. Det er helt afgørende, at vi anlægger en

bredere tilgang til arbejdet. Vidensbaseret socialpolitik drejer sig

ikke kun om at udvikle konkrete, borgerrettede metoder. En række

indsatser på socialområdet har derfor også til formål at udvikle og

udbrede vidensbaserede samarbejdsmodeller,

organisationsformer og styringsredskaber. Det sker ofte også med

udgangspunkt i en lokal, vidensbaseret praksis, som ministeriet

understøtter fx gennem Håndbogen i resultatdokumentation og

evaluering til de sociale tilbud, Lovende praksis-typologien og ved

at pege på måleredskaber, som forskningen viser, er velegnede til

at dokumentere effekt på det sociale område.

[Rigsrevisionens beretning]

Som jeg læser Rigsrevisionens og Statsrevisorerne kritik, så

drejer den sig om, at vi skal blive bedre til at understøtte og

formidle viden om effektive indsatser. De rejser, som jeg har

nævnt, en række relevante kritikpunkter, som jeg tager alvorligt,

og som ministeriet derfor også er i gang med at udbedre.

Da I alle har fået min redegørelse til beretningen tilsendt, hvori jeg

redegør for disse tiltag, vil jeg her kun kort redegøre for tiltagene.

[Utilstrækkelig opsamling af evalueringsresultater]

Rigsrevisionen har bemærket, at Børne- og Socialministeriets

vidensopsamling af evalueringsresultater har været utilstrækkelig,

og at fx Vidensportalen ikke har været fuldt opdateret. Jeg kan

oplyse, at portalen nu er fuldt opdateret, ligesom systematikken

for, hvor ofte indholdet gennemgås og opdateres, nu er mere

tydeligt beskrevet.

Socialstyrelsen har desuden på deres hjemmeside netop etableret

et overblik over alle ministeriets evalueringer på socialområdet.

Det vil løbende blive opdateret med gennemførte evalueringer, så

de er lette at tilgå.

[Individdata fra puljerne gemmes ikke]

Beretningen viser, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har gemt

individdata fra puljerne hos Danmarks Statistik. Socialstyrelsen er

derfor i gang med at sikre, at data gemmes for de

ansøgningspuljer, der påtales i beretningen, og hvor der er et

lovligt formål med at gemme data.

[Utilstrækkelig evaluering af effektpuljer]

På baggrund af det materiale, som Rigsrevisionen har undersøgt,

og som dækker frem til og med 2016, konkluderer de, at ingen af

de gennemførte evalueringer lever op til Rigsrevisionens krav om

effektmåling. Det skyldes bl.a., at forudsætningerne for at lave en

effektevaluering for en indsats ikke altid er til stede.

Men i de tilfælde, hvor det er muligt at gennemføre en

effektmåling er det selvsagt utilfredsstillende, at så mange

evalueringer ikke lever op til hverken Rigsrevisionens eller

ministeriets egne standarder for effektmåling.

Det er min forventning, at Strategien for udvikling af sociale

indsatser, som Børne- og Socialministeriet, som nævnt, lancerede

i 2017, vil være med til at forbedre indsatsen her, idet den rummer

en mere systematisk tilgang til, hvordan man bruger evalueringer i

processen fra en problemstilling identificeres, og til der findes en

idé til en løsning.

[Vidensregnskab]

Når vi aftaler nye indsatser på socialområdet, fx i forbindelse med

udmøntningen af satspuljen, så er vores sigtelinje jo altid, at

pengene kommer ud og virker for borgerne. Vi skal samtidigt sikre

os et forbedret vidensgrundlag til gavn for alle borgere i

målgruppen og ikke blot de, som er omfattet af puljerne.

Jeg er helt afklaret med, at ikke alle indsatser, vi igangsætter er

vidensgenererende, og at der også er andre vægtige hensyn, der

spiller ind i prioriteringen. Lad os tage et velkendt eksempel fra

satspuljeaftalen for 2018 og flere tidligere aftaler –

sommerferiehjælpen. At sikre udsatte børn og familier en

ferieoplevelse er der bred enighed om at støtte, og det vil I ikke

høre mig tale for at ændre. Men der er ikke tvivl om, at det ikke er

en vidensgenererende indsats.

Og så er der de initiativer, hvor vi har en helt klar intention om fx

at udvikle eller udbrede nye virksomme metoder. Det gælder fx

arbejdet med Udvikling- og Investeringsprogrammet på

voksenområdet, som der blev afsat permanente midler til med

satspuljeaftalen for 2017.

Hvis vi skal balancere det samlede vidensindhold i

satspuljeaftalerne med så forskelligt artede initiativer på et oplyst

grundlag, så er der brug for mere gennemsigtighed. Derfor vil jeg

– som noget nyt – sikre partierne et bedre overblik over den viden,

der skabes i forbindelse med enkelte indsatser, som vi kan bruge i

forhandlingerne om satspuljen og efterfølgende til at følge op på

aftalen.

[Afrunding]

For at opsummere: Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har rejst

en række relevante kritikpunkter, som jeg tager til efterretning, og

som jeg har sat ministeriet i gang med at udbedre. Men når det er

sagt, så skal vi for at sikre en mere vidensbaseret socialpolitik,

arbejde med et langt bredere fokus end det fokus på

effektmålinger af borgerrettede indsatser, der er sat i

Rigsrevisionens beretning. Derfor fortsætter ministeriet ufortrødent

arbejdet med at tilvejebringe og udbrede viden på socialområdet

ud fra de mange andre forskellige spor, jeg har redegjort for i mit

svar i dag.

Tak for ordet.