Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 817
Doknr.
546335
Dato
02-03-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 230 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 230:
”Flere, især mindre, organisationer oplever udfordringer med at kunne afholde
arrangementer i starten af året, da anvendelsen og udbetalingen af midlerne fra han-
dicappuljen (jf. bevillingen til Handicappuljen på finanslovskonto 15.64.07.10) ikke
følger hinanden. Den nuværende procedure for tildeling af handicappuljen gør, at til-
deling først kan meddeles flere måneder inde i året og ikke kan overføres til det næ-
ste. Det gør det vanskeligt for især små foreninger uden stor likviditet at lave med-
lemsaktiviteter i første halvdel af kalenderåret. Hvordan forholder ministeren sig til
denne problemstilling, og forestiller ministeren sig, at en mulig løsning kunne være at
flytte anvendelsesåret, således at det løber fra 1. juli til 30. juni for at undgå en uover-
ensstemmelse mellem udbetaling og anvendelse af midlerne, og derved sikre bedre
mulighed for planlægning i de berørte foreninger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).”
Svar:
Det er korrekt, at den aktuelle proces for Handicappuljen betyder, at de organisatio-
ner, der modtager støtte fra puljen, først får svar på deres ansøgning til puljen, når
anvendelsesperioden (projektperioden) er begyndt. Uvisheden om tildeling af støtte
fra puljen kan derfor begrænse organisationernes mulighed for at tilbyde aktiviteter i
perioden frem til puljens udmøntning.
Udmeldingen af puljen kræver, at årets finanslov, og dermed puljens bevilling, er ved-
taget. Udmøntningen til de enkelte modtagere kan derfor ikke ske fra årets start, men
først efter indsendelse og sagsbehandling af ansøgningerne. Idet Handicappuljens
anvendelsesperiode følger finansåret, vil der således være en periode i starten af året,
hvor organisationerne ikke kan vide sig sikre på tildeling af støtte.
Handicappuljen for 2018 er udmeldt primo januar med ansøgningsfrist den 26. februar
2018. Det forventes, at puljen udmøntes i uge 18. Når puljen udmøntes vil ansøgerne
modtage svar, og de ansøgere, der modtager støtte, vil modtage et tilskudsbrev med
de nærmere betingelser for støtten. En eventuel ændring af anvendelsesperioden vil
således først kunne ske med virkning fra 2019.