Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1868398_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
15. marts 2018
Besvarelse af spørgsmål 212 alm. del stillet af Social-,
Indenrigs- og
Børneudvalget den 31. januar 2018 efter ønske fra ikkemedlem Claus
Kvist Hansen (DF)
Spørgsmål:
Ministeren bedes vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med ud-
budslovgivningen for en kommune at stille krav til leverandører (f.eks. af
mad til daginstitutioner) om, at
kødprodukter ikke må være rituelt slagtet.
Svar:
I udvalgsspørgsmålet bliver der spurgt til, om det er i overensstemmelse
med udbudslovgivningen at stille krav til leverandører om, at kødproduk-
ter ikke må være rituelt slagtet.
Udbudsloven, der er en implementering
af EU’s udbudsdirektiv, giver
mulighed for, at en ordregiver kan fastsætte betingelser og inddrage sær-
lige hensyn i sine krav til, hvordan en opgave skal opfyldes. Udbudsloven
regulerer således ikke,
hvad
der indkøbes, men
hvordan
det indkøbes.
Det er en grundlæggende betingelse, at der er sammenhæng mellem kon-
traktens genstand og den betingelse, som ordregiveren har fastsat. Ordre-
givere kan lovligt varetage eksempelvis sociale og miljømæssige hensyn,
så længe de overholder de udbudsretlige principper om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet. Ved proportionalitetsprincippet for-
stås f.eks., at de fastsatte betingelser skal være egnede til at nå det tilsig-
tede mål med betingelsen. Målet skal endvidere være sagligt.
Det kan ikke udledes af spørgsmålet, hvad der er begrundelsen for fast-
sættelsen af betingelsen, hvilket er afgørende for vurderingen af, hvorvidt
der er tale om et sagligt hensyn.
Af EU-Kommissionens vejledning om sociale hensyn ved offentlige ind-
køb fremgår det, at ordregivere kan kræve, at der eksempelvis som et al-
ternativ til de øvrige fødevarer, skal leveres koshermad for at opfylde
brugernes religiøse behov. Det fremgår altså heraf, at f.eks. brugernes
religiøse behov kan udgøre et sagligt hensyn.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med udbudslovgivningen for en kommune at stille krav til leverandører (f.eks. af mad til daginstitutioner) om, at kødprodukter ikke må være rituelt slagtet, til erhvervsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren
2/2
Det kan imidlertid ikke udledes af spørgsmålet, hvorvidt begrundelsen for
kravet skyldes varetagelsen af et religiøst hensyn. Desuden er praksis på
området sparsomt, hvorfor det ikke er muligt at udlede heraf, hvorvidt
”religiøst-neutralt” indkøb eksempelvis udgør et sagligt
hensyn.
Det er den offentlige ordregiver, der
i forbindelse med fastlæggelse af
det konkrete udbud
skal sikre, at en betingelse overholder de udbudsret-
lige principper, herunder om betingelsen konkret er egnet til at nå det til-
sigtede mål med købet, og om der er tale om et sagligt mål.
Med henvisning til ovenstående kan jeg derfor alene angive, hvornår or-
dregivere i henhold til udbudsloven kan inddrage særlige hensyn i sine
krav til, hvordan en opgave skal opfyldes, og derudover angive, at såfremt
man mener, at udbud er gennemført i strid med udbudsreglerne, kan der
indbringes en sag for Klagenævnet for Udbud.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen