SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med udbudslovgivningen for en kommune at stille krav til leverandører (f.eks. af mad til daginstitutioner) om, at kødprodukter ikke må være rituelt slagtet, til erhvervsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

ERHVERVSMINISTEREN

15. marts 2018

Besvarelse af spørgsmål 212 alm. del stillet af Social-,

Indenrigs- og

Børneudvalget den 31. januar 2018 efter ønske fra ikkemedlem Claus

Kvist Hansen (DF)

Spørgsmål:

Ministeren bedes vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med ud-

budslovgivningen for en kommune at stille krav til leverandører (f.eks. af

mad til daginstitutioner) om, at

kødprodukter ikke må være rituelt slagtet.

Svar:

I udvalgsspørgsmålet bliver der spurgt til, om det er i overensstemmelse

med udbudslovgivningen at stille krav til leverandører om, at kødproduk-

ter ikke må være rituelt slagtet.

Udbudsloven, der er en implementering

af EU’s udbudsdirektiv, giver

mulighed for, at en ordregiver kan fastsætte betingelser og inddrage sær-

lige hensyn i sine krav til, hvordan en opgave skal opfyldes. Udbudsloven

regulerer således ikke,

hvad

der indkøbes, men

hvordan

det indkøbes.

Det er en grundlæggende betingelse, at der er sammenhæng mellem kon-

traktens genstand og den betingelse, som ordregiveren har fastsat. Ordre-

givere kan lovligt varetage eksempelvis sociale og miljømæssige hensyn,

så længe de overholder de udbudsretlige principper om ligebehandling,

gennemsigtighed og proportionalitet. Ved proportionalitetsprincippet for-

stås f.eks., at de fastsatte betingelser skal være egnede til at nå det tilsig-

tede mål med betingelsen. Målet skal endvidere være sagligt.

Det kan ikke udledes af spørgsmålet, hvad der er begrundelsen for fast-

sættelsen af betingelsen, hvilket er afgørende for vurderingen af, hvorvidt

der er tale om et sagligt hensyn.

Af EU-Kommissionens vejledning om sociale hensyn ved offentlige ind-

køb fremgår det, at ordregivere kan kræve, at der eksempelvis som et al-

ternativ til de øvrige fødevarer, skal leveres koshermad for at opfylde

brugernes religiøse behov. Det fremgår altså heraf, at f.eks. brugernes

religiøse behov kan udgøre et sagligt hensyn.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 212: MFU spm. om at vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med udbudslovgivningen for en kommune at stille krav til leverandører (f.eks. af mad til daginstitutioner) om, at kødprodukter ikke må være rituelt slagtet, til erhvervsministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

2/2

Det kan imidlertid ikke udledes af spørgsmålet, hvorvidt begrundelsen for

kravet skyldes varetagelsen af et religiøst hensyn. Desuden er praksis på

området sparsomt, hvorfor det ikke er muligt at udlede heraf, hvorvidt

”religiøst-neutralt” indkøb eksempelvis udgør et sagligt

hensyn.

Det er den offentlige ordregiver, der

–

i forbindelse med fastlæggelse af

det konkrete udbud

–

skal sikre, at en betingelse overholder de udbudsret-

lige principper, herunder om betingelsen konkret er egnet til at nå det til-

sigtede mål med købet, og om der er tale om et sagligt mål.

Med henvisning til ovenstående kan jeg derfor alene angive, hvornår or-

dregivere i henhold til udbudsloven kan inddrage særlige hensyn i sine

krav til, hvordan en opgave skal opfyldes, og derudover angive, at såfremt

man mener, at udbud er gennemført i strid med udbudsreglerne, kan der

indbringes en sag for Klagenævnet for Udbud.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen