Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1860604_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018-760
Doknr.
545287
Dato
27-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 211 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 210:
”Ministeren bedes vurdere, hvorvidt det
er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser at tvinge forældre til at betale til et sundt frokostmåltid
efter dagtilbudslovens regler, såfremt kommunens madpolitik ikke er i
overensstemmelse med familiens etiske, filosofiske, politiske eller religiøse overbevis-
ning.”
Svar:
Det følger af bl.a. artikel 9 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel
14 i FN’s Børnekonvention, at staten har pligt til at respektere tankefrihed,
samvittig-
heds- og religionsfrihed for både børn og voksne. Disse friheder er dog ikke ubegræn-
sede, men kan begrænses, hvis det bl.a. er sagligt begrundet og proportionalt. Fx kan
sundhedsmæssige hensyn eller pligten til at beskytte andre personers rettigheder og
friheder indgå i vurderingen af, om en begrænsning er sagligt begrundet.
Formålet med reglerne om et fælles sundt frokostmåltid i daginstitutioner er at under-
støtte, at alle børn fra 0 år og frem til skolealderen hver dag får et fælles sundt fro-
kostmåltid, når de er i daginstitution. Et fælles frokostmåltid har ligeledes til formål at
fremme sunde kostvaner hos børn i en tidlig alder og forebygge overvægt hos børn.
Herudover skaber en god og ernæringsrigtig frokost hver dag et godt fundament for
børnenes generelle trivsel, læring og udvikling i daginstitutionen.
Det fælles sunde frokostmåltid betyder endvidere, at børn, hvis forældre af forskellige
årsager ikke har overskud til at give deres børn en sund madpakke med i institutionen,
også får sund og nærende frokost hver dag.
Det er den enkelte kommune, der på baggrund af viden om de lokale behov og inden
for de lovgivningsmæssige rammer samt Fødevarestyrelsens anbefalinger til sund
kost, beslutter den konkrete organisering af frokostordningen, herunder indholdet i
denne.
Forældrebestyrelsen kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 210: MFU spm. om at vurdere, hvorvidt det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at tvinge forældre til at betale til et sundt frokostmåltid efter dagtilbudslovens regler, såfremt kommunens madpolitik ikke er i overensstemmelse med familiens etiske, filosofiske, politiske eller religiøse overbevisning, til børne- og socialministeren
På baggrund af ovenstående er det ministeriets vurdering, at dagtilbudslovens regler
om et fælles sundt frokostmåltid er sagligt velbegrundede og proportionale og i over-
ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2