Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1860258_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
26. februar 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 207
(Alm. del) af 29. januar 2018 stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
I lyset af, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, forventer at lave en
ny forpligtende aftale på området for genbrugshjælpemidler, hvordan forholder
ministeren sig til, at ældre og handicappede i Danmark har udsigt til at få et dårli-
gere udvalg af hjælpemidler, og at de fratages en stor del af muligheden for at få
hjælpemidler, som passer til deres individuelle behov?
Svar
Finansministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sta-
ten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) om svarbidrag.
SKI har i den forbindelse udtalt:
”SKI
udvikler de fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler i tæt samarbejde med repræsen-
tanter for kommunerne. Kommunerne kan derfor definere deres behov på samme måde, som de
gør i dag, når de enten gennemfører egne udbud eller udbud i regi af de kommunale indkøbsfæl-
lesskaber. Ligeledes understøttes denne dialog af indkøbsdata, der faktuelt viser, hvad kommu-
nerne køber ind, således at der kan fastlægges et sortiment, der matcher indkøbsbehovet.
I forbindelse med udbuddet af genbrugshjælpemidler, gennemfører SKI herudover en bred bruger-
inddragelse i medfør af serviceloven. Dette inkluderer inddragelse af brugerrepræsentanter forud
for, at SKI udarbejder en kravspecifikation. Dertil kommer, at udbudsmaterialet sendes i høring
blandt de lokale kommunale ældre- og handicapråd, inden det endelige materiale offentliggøres.
I praksis betyder det, at de varer, som i dag indkøbes i kommunerne, også vil være at finde på
den fælles koordinerede aftale. Erfaringerne viser, at de pågældende varer kan indkøbes til en
bedre pris på en fælleskommunal aftale. Med andre ord kan der indkøbes samme kvalitet som
tidligere men til lavere pris.
Det er kendetegnende for de fælleskommunale, forpligtende indkøbsaftaler, at de alene indeholder
en forpligtelse til at anvende aftalen, hvis sortimentet kan dække det konkrete behov. Har den
enkelte kommune et behov, der ligger uden for aftalens sortiment, er kommunen ikke forpligtet
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at ældre og handicappede i Danmark har udsigt til at få et dårligere udvalg af hjælpemidler, og at de fratages en stor del af muligheden for at få hjælpemidler, som passer til deres individuelle behov, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
til at anvende aftalen. Hvis en borger således har brug for et hjælpemiddel, som ikke findes på
aftalen, er kommunen fri til at dække sit indkøbsbehov på andre måder.
I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at servicelovens § 112 giver den enkelte borger en
ret til selv at vælge sine hjælpemidler uanset, hvad kommunen måtte have af indkøbsaftaler.”
På sundhedsområdet påvirker det offentlige indkøb ofte borgerne direkte. Fælles
indkøb af f.eks. genbrugshjælpemidler skal sikre lavere priser og bedre service for
borgeren, og borgernes behov bør således altid være prioriteret højt i denne type
indkøbsaftaler. SKIs oplysninger om udbuddet og den proces SKI har for at fast-
lægge sortimentet viser, at borgernes behov bliver prioriteret højt i udbuddet.
Der er gode erfaringer med fælleskommunale indkøb på sundhedsområdet fra
tidligere udbud. Eksempelvis har SKI sammen med 54 kommuner udviklet en
fælleskommunal aftale for sårbehandlingsprodukter, som kommunerne bruger i
den lokale sygepleje. Aftalen gør det nemt for kommunerne at vurdere, hvilke
sårbehandlingsprodukter der er bedst egnet til den enkelte borgers sårbehandling.
Det giver borgeren en bedre behandling og kortere sårbehandlingstid.
Det er samtidig et vigtigt hensyn, at kommunerne forvalter indkøbskronerne
bedst muligt. Hensigten med fælles offentlige udbud er netop at stille de ydelser
og produkter til rådighed, som borgerne har brug for til en bedre pris. Således
mener jeg grundlæggende, at det er fornuftigt, at kommunerne forsøger at samle
deres indkøb der, hvor de køber de samme produkter og ydelser med henblik på
at undgå dobbeltarbejde og frigøre ressourcer til andre formål. Virksomhederne
sparer samtidig udgifterne ved at skulle byde ind på mange ensartede udbud og
oplever desuden, at der stilles mere ensartede krav, når de offentlige institutioner
samarbejder om indkøb, eksempelvis i forhold til miljøkrav og CSR-hensyn. For-
udsætningen for, at ethvert udbud på længere sigt er en fornuftig prioritering, er
naturligvis, at udbuddet tilrettelægges, så det understøtter en sund konkurrence på
markedet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation