Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
26. februar 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 205
(Alm. del) af 29. januar 2018 stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
I lyset af, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, forventer at lave en
ny forpligtende aftale på området for genbrugshjælpemidler, hvordan forholder
ministeren sig til, at erfaringerne med lignende aktiviteter i Norge (gennem NAV)
viser, at fælles nationale udbud på områder, hvor den offentlige sektor er en do-
minerende kunde i markedet, afføder et indkøbsmonopol, som har de konsekven-
ser, at de offentlige indkøb ødelægger konkurrence på markedet, reducerer inno-
vationskraften og ikke høster langsigtede økonomiske gevinster?
Svar
Finansministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sta-
ten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) om svarbidrag.
SKI har i den forbindelse udtalt:
”For
at sikre både den langsigtede konkurrence og imødekomme det offentliges ønske om pro-
dukter af den rette kvalitet til konkurrencedygtige priser, gennemfører SKI i forbindelse med alle
sine udbud en omfattende markedsanalyse, der afdækker styrker og svagheder i det eksisterende
marked. I den forbindelse opgøres det, hvor stor en andel af det samlede marked, den pågældende
aftale vil udgøre, ligesom det er vigtigt at kortlægge, hvordan leverandørmarkedet er skruet sam-
men, herunder hvor store adgangsbarriererne er på det pågældende marked. Der er flere eksem-
pler på, at SKI har taget kontakt til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at
udveksle data for et givent marked.
På baggrund af markedsundersøgelsen fastlægges aftalens udbudsdesign, herunder den forventede
afgræsning af sortimentet, hvorvidt aftalen eventuelt opdeles i delaftaler og sammensættes med en
eller flere leverandører per delaftale.
Den kommende indkøbsaftale på Genbrugshjælpemidler forventes at træde i kraft medio 2019,
og det er endnu ikke besluttet, hvordan designet skal se ud. Men som markedet er skruet sam-
men, er det usandsynligt, at SKI kommer til at udbyde en samlet aftale, der skal dække samtlige
genbrugshjælpemidler for alle kommuner i hele landet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk