Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1860264_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
26. februar 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 203
(Alm. del) af 29. januar 2018 stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad der er den specifikke begrundelse for, at lige præcis
området omkring genbrugshjælpemidler er omfattet af planerne om at lave nye
forpligtende aftaleområder i Statens og Kommunernes Indkøbsservice SKI?
Svar
Med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 aftalte regeringen og KL, at
SKI skulle etablere 15-20 fælleskommunale, forpligtende indkøbsaftaler i 2015.
Formålet var at effektivisere det kommunale indkøb. Erfaringerne med de idrift-
satte fælleskommunale, forpligtende aftaler viser, at der kan realiseres markante
effektiviseringsgevinster, når kommunerne står sammen om fælles, forpligtende
indkøbsaftaler. På den baggrund aftalte regeringen og KL med Økonomiaftalen
for 2016, at der skulle etableres yderligere 15-20 fælleskommunale, forpligtende
indkøbsaftaler frem mod 2020. De konkrete indkøbskategorier udvælges af en
styregruppe, der består af repræsentanter fra kommunerne og KL.
Finansministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet anmodet Sta-
ten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) om svarbidrag.
SKI har i den forbindelse udtalt:
”I
forbindelse med udvælgelsen af nye kategorier lægger styregruppen blandt andet vægt på, at der
er basis for en velfungerende fælles aftale, og at der er klare indikationer på et effektiviseringspo-
tentiale.”
Derudover oplyser SKI:
”SKI har gennemgået kommunernes indkøbsdata og sorteret de forskellige indkøbskategorier
efter blandt andet volumen, udgiftsspredning og prisforskelle på identiske varer mellem kommu-
nerne (som blandt andet kan indikere besparelsespotentialet), standardisering af sortimentet og
konsolideringen af leverandørmarkedet. Disse analyser blev suppleret med en række andre oplys-
ninger, herunder oversigter over den eksisterende aftaledækning i kommunerne.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 203: MFU spm. om, hvad der er den specifikke begrundelse for, at lige præcis området omkring genbrugshjælpemidler er omfattet af planerne om at lave nye forpligtende aftaleområder i Statens og Kommunernes Indkøbsservice SKI, til ministeren for offentlig innovation
Side 2 af 2
På den baggrund besluttede den kommunale styregruppe i foråret 2016, at kategorien genbrugs-
hjælpemidler samt en række andre kategorier skulle udbydes som fælleskommunale, forpligtende
aftaler.
Det er endnu ikke muligt at beregne specifikke økonomiske gevinster ved indkøbsaftalen, da de
endnu ikke er udbudt, og da de konkrete gevinster afhænger af den enkelte kommunes eksiste-
rende aftaledækning og prisniveau, prisudviklingen frem mod tilbudsafgivelsen og den enkelte
tilbudsgivers tilbudsstrategi og de tilbudte priser.
Derimod er der på baggrund af leverandørernes faktureringer af kommunerne gennem hele 2014
beregnet et indikativt besparelsespotentiale på ca. 23 pct. alene for kategorien Genbrugshjælpe-
midler. Skønnet er konservativt og er fremkommet ved at beregne forskellen mellem gennemsnits-
omkostningen til genbrugshjælpemidler pr. borger i hele landet og omkostningen for den kommu-
ne, som ligger på den 1. kvartil.
Udover de direkte prisbesparelser på aftalens sortiment, vil kommunerne også kunne spare ad-
ministrative ressourcer ved, at de ikke enkeltvis eller i mindre grupper skal stå for udviklingen af
de enkelte udbud, implementering og overordnet kontraktstyring af aftalerne, vedligeholde af e-
kataloger, eventuelle klagesager mv.
På den baggrund besluttede den kommunale styregruppe i foråret 2016, at kategorien genbrugs-
hjælpemidler samt en række andre kategorier skulle udbydes som fælleskommunale, forpligtende
aftaler.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for Offentlig Innovation