Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 4808
Doknr.
491149
Dato
27-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 4. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan § 10, stk. 2 i CPR-loven om
kommunalbestyrelsens folkeregistrering skal fortolkes, herunder hvorvidt de
kommunale myndigheder kan indhente oplysninger fra andre private end dem, der er
nævnt i lovens § 10, stk. 2, nr. 1-3?”
Svar:
Private har kun pligt til at bidrage med oplysninger i bopælssager efter CPR-loven i
det omfang, dette følger af lovgivningen.
Efter § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017)
kan en kommunalbestyrelse til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold
afkræve vedkommende selv en nærmere redegørelse om dennes bopælsforhold og
afkræve husejer eller lejer en erklæring om, hvem der flytter til eller fra dennes
ejendom eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller
lejligheden (en såkaldt logiværtserklæring).
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 3, afkræve
oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private
tele-
og
forsyningsselskaber,
private
boligselskaber
og
-foreninger,
arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge
vedkommendes bopælsforhold.
CPR-lovens § 10, stk. 2, fik sin nuværende udformning ved et ændringsforslag til
lovforslag L 3 om Det Centrale Personregister (Folketingstidende 1999-2000, Tillæg
B, side 861). Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget (Folketingstidende
1999-2000, Tillæg B, side 862-864), at ændringsforslaget bl.a. var baseret på de
synspunkter, der fremkom i forbindelse med Folketingets Kommunaludvalgs høring af
1. marts 2000 om kommunernes adgang til kontrol contra borgernes ret til beskyttelse
af privatlivet. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til ændringsforslaget, at dette
imødekom de behov for kontrolmuligheder, der i den forbindelse var afdækket som
nødvendige for, at kommunerne kunne håndtere de daglige problemer med forkerte
adresseangivelser i relation til CPR-loven. Af bemærkningerne til ændringsforslaget
fremgår også, at dette ligeledes skulle sikre en balance mellem legitime kontrolhensyn
på den ene side og beskyttelsen af den enkelte borgers privatliv og personlige
integritet
–
og dermed retssikkerheden
–
på den anden side.
CPR-lovens § 10, stk. 2, regulerer således udtømmende, hvilke private en kommune
efter CPR-loven kan afkræve oplysninger i en bopælssag. Under hensyn til
tilkendegivelserne under høringen af 1. marts 2000 og den efterfølgende behandling