Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1855047_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 435
Doknr.
512552
Dato
09-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 197 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 197:
"Kan en kommunalbestyrelse vedtage retningslinjer om "spærretid" for besøg på
kommunens institutioner, der forhindrer et kommunalbestyrelsesmedlem i som led i
varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem at foretage besøg, even-
tuelt med følge af en eller flere gæster, i op til fem måneder inden et kommunalvalg,
uanset om kommunalbestyrelsesmedlemmet inden besøget har orienteret den pågæl-
dende borgmester og institutionen herom og i øvrigt søger besøget afviklet på en så-
dan måde, at det kan indpasses i institutionens daglige arbejdsgang, jf. det daværen-
de Indenrigsministeriums skrivelse af 16. november 1982 til det daværende Socialmi-
nisterium
(j.nr.
1.
k.kt.
1981/123/1422-7),
der
er
offentliggjort
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=33020?"
Svar:
1.
Den i spørgsmålet gengivne retningslinje om en ”spærretid” for kommunalbestyrel-
sens medlemmer for besøg på kommunens institutioner på op til 5 måneder før et
kommunalvalg giver indtryk af, at der er tale om en retningslinje fastsat i en bestemt
kommune.
På den baggrund finder jeg det rigtigst ikke at udtale mig om denne konkrete retnings-
linje. Derimod vil jeg gerne nærmere belyse, hvad der generelt gælder om kommunal-
bestyrelsesmedlemmers ret til at besøge kommunens institutioner.
2.
Som det fremgår af det daværende Indenrigsministeriums brev af 16. november
1982, som spørgeren henviser til, har medlemmer af kommunalbestyrelsen ret til som
led i deres hverv at aflægge besøg på kommunens institutioner m.v. Baggrunden her-
for er, at kommunalbestyrelsens medlemmer som led i hvervet har del i det overord-
nede ansvar for kommunens virksomhed. Retten til at besøge institutioner skal såle-
des gøre medlemmet i stand til effektivt at føre kontrol med den kommunale admini-
stration i det omfang, vedkommende finder det nødvendigt og ønskeligt. Dermed un-
derstøtter retten medlemmets muligheder for gennem sit hverv at øve indflydelse på
alle kommunens anliggender, herunder den virksomhed, der udøves på kommunens
institutioner.
3.
Som udgangspunkt skal medlemmers henvendelser om besøg på en institution
m.v. som led i deres hverv rettes til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for
tilrettelæggelsen af forvaltningens daglige arbejde. Det vil dog også kunne følge af
retningslinjer eller en praksis i kommunen, at medlemmerne kan rette henvendelse
herom på et andet niveau i forvaltningen.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om en kommunalbestyrelse kan vedtage retningslinjer om spærretid for besøg på kommunens institutioner, der forhindrer et kommunalbestyrelsesmedlem i som led i varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem at foretage besøg eventuelt med følge af en eller flere gæster, i op til fem måneder inden et kommunalvalg, til økonomi- og indenrigsministeren
1855047_0002.png
Borgmesteren eller forvaltningen kan ikke afslå et besøg, som medlemmet har ret til at
aflægge som led i varetagelsen af sit kommunale hverv, jf. ovenfor. Men borgmeste-
ren eller forvaltningen, herunder institutionens leder, kan inden for rammerne af de
eventuelle generelle regler herom, som er fastsat i kommunen, træffe sådanne be-
stemmelser om besøgets gennemførelse, som er nødvendige af hensyn til institutio-
nens daglige arbejdsgang etc. Dette vil også omfatte en mulighed for at anvise et an-
det tidspunkt for besøget end det, som medlemmet måske oprindelig har ønsket, hvis
dette er begrundet i hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter m.v. på institutio-
nen.
4.
Medlemmets ret til at besøge institutioner forudsætter ikke, at medlemmet oplyser,
hvilket formål besøget skal tjene, eller i øvrigt på hvilken måde besøget indgår som et
led i vedkommendes hverv. Retten til at aflægge sådanne besøg kan ikke begrænses
ved at kræve en sådan begrundelse.
Hvis det imidlertid kan konstateres, at en anmodning om besøg på en institution
alene
fremsættes som led i varetagelsen af interesser, som er uden sammenhæng med
kommunalbestyrelseshvervet
f.eks. varetagelsen af rent partipolitiske interesser eller
rent private interesser, herunder chikanøse eller i øvrigt retsstridige hensyn
vil en
anmodning om besøg kunne afslås med den begrundelse, at besøget ikke udføres
som led i hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.
Da der som nævnt ikke kan stilles krav om, at et kommunalbestyrelsesmedlem ved
anmodning om et besøg på en af kommunens institutioner m.v. oplyser, på hvilken
måde besøget indgår som led i medlemmets varetagelse af sit hverv, vil betydningen
af den beskrevne mulighed for at afslå anmodningen være meget begrænset. Den vil
således alene være praktisk relevant i tilfælde, hvor det efter de foreliggende oplys-
ninger og omstændighederne i øvrigt må anses for udelukket, at begæringen fremsæt-
tes som led i vedkommende kommunalbestyrelsesmedlems hverv.
I et tilfælde, hvor et besøg er afvist med den begrundelse, at anmodningen om besøg
ikke kan anses for fremsat som led i hvervet, og der herefter fremkommer nye oplys-
ninger
fra det pågældende medlem eller i øvrigt
hvorefter det alligevel ikke må
anses for udelukket, at anmodningen om besøg fremsættes som led i hvervet, kan et
sådant afslag således ikke opretholdes.
Det forhold, at et kommunalvalg nærmer sig, kan dermed ikke begrunde, at et medlem
meddeles afslag på en anmodning om besøg på en af kommunens institutioner. Af-
slag kan kun meddeles, hvis det efter de foreliggende oplysninger og omstændighe-
derne i øvrigt må anses for udelukket, at anmodningen fremsættes som led i ved-
kommende kommunalbestyrelsesmedlems hverv.
5.
Kommunalbestyrelsen og det stående udvalg, som har ansvaret for institutionen
m.v., kan, som det fremgår af brevet fra 1982 fra det daværende Indenrigsministerium,
fastsætte nærmere regler for, hvordan medlemmernes besøg kan gennemføres. Af
brevet fra 1982 fremgår eksempler på, hvad sådanne retningslinjer kan omfatte. Så-
danne generelle regler vil også kunne omfatte regulering af f.eks. tidspunkter for og
antal af besøg f.eks. per uge eller måned i kommunens institutioner eller nogle af
dem, hvis dette er begrundet i hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter m.v. i
institutionerne.
Er der i en periode f.eks. op til et kommunalvalg særlig interesse fra kommunalbesty-
relsens medlemmer for at besøge kommunens institutioner eller nogle af dem, kan det
dermed også af hensyn til arbejdet og afviklingen af aktiviteter m.v. på den eller de
pågældende institutioner være berettiget i en sådan periode at fastsætte andre regler
for afviklingen af besøg end dem, der gælder på andre tidspunkter. Hvis det er sagligt
begrundet i hensyn af den nævnte karakter, kan det f.eks. fastsættes, at besøg skal
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om en kommunalbestyrelse kan vedtage retningslinjer om spærretid for besøg på kommunens institutioner, der forhindrer et kommunalbestyrelsesmedlem i som led i varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem at foretage besøg eventuelt med følge af en eller flere gæster, i op til fem måneder inden et kommunalvalg, til økonomi- og indenrigsministeren
1855047_0003.png
finde sted på bestemte tidspunkter, eller at der højst må afvikles et vist antal besøg på
en institution per uge eller måned.
6.
Den ret, som ethvert kommunalbestyrelsesmedlem har til at aflægge besøg på
kommunale institutioner m.v. som led i sit hverv, omfatter ikke en ret til at medtage
gæster. Dette skyldes, at retten til at besøge institutioner m.v. er nært knyttet til hver-
vet som kommunalbestyrelsesmedlem. Dette udelukker ikke, at en kommune kan
have en praksis, hvorefter medlemmerne har ret til at medtage gæster ved sådanne
besøg. Lovgivningen er i så tilfælde ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen fast-
sætter andre regler for medlemmernes muligheder for at medtage gæster på sådanne
besøg i en periode op til et valg end i andre perioder, når blot alle medlemmer efter
reglerne har lige muligheder herfor.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
3