Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-312
Doknr.
510612
Dato
18-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 185 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 185:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange ansatte i de tidligere amter, der blev flyttet til
hhv. kommuner, regioner og stat umiddelbart efter kommunalreformens ikrafttrædelse
i 2007?”
Svar:
I forbindelse med kommunalreformen overgik i alt 159.108 årsværk fra den amtskom-
munale sektor, dvs. amterne, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), Hovedstadens
Udviklingsråd (HUR) samt dele af Københavns og Frederiksberg kommuner, til kom-
muner, regioner og stat d. 1. januar 2007.
Af disse blev 108.864 årsværk flyttet til regionerne, 34.097 årsværk til kommunerne og
16.147 årsværk til staten.
Angivelsen i antal årsværk afspejler antal fuldtidsstillinger. Eventuelle deltidsstillinger
indgår i opgørelsen, som omregnet til fuldtidsstillinger.
Der henvises til publikationen ’Kommunalreformens gennemførelse – en status’, der
ligger tilgængelig på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille