Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1807256_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål B
og C
12-10-2017 kl. 12.00-13.00
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Dato / tid
Sted
Samrådsspørgsmål B og C stillet af Karina Adsbøl (DF).
Samrådsspørgsmål B
”Finder
ministeren det rimeligt, at blinde over 67 år ikke tilbydes
ledsagelse?
Der henvises til artiklen ”Da hun fik brug for en
blindeledsager, var det for sent
–
hun var
for gammel” bragt på
www.tv2.dk
den 18. september 2017.”
Samrådsspørgsmål C
”Ministeren
bedes redegøre for, om regeringen vil tage initiativer til
at finde løsninger for ledsagelse til blinde, der er over 67 år, og
som ikke har en ledsagerordning, og om ministeren mener, at der
er lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne kan tilbyde
ledsagelse til blinde, selv om man er over 67 år.”
Det talte ord gælder
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0002.png
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd om ledsagelse til borgere over
67 år, der mister synet.
Der er tale om en problemstilling, som handler om, at alle
–
også
dem over 67 år
–
skal føle, at de har et aktivt liv uden for hjemmet.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor svært det må være, hvis
man ikke selv kan færdes uden for sit hjem. Hverdagen kan helt
sikkert blive både ensom og besværlig, hvis man ikke har nogen,
man kan gå på indkøb med eller gå en tur med.
Derfor synes jeg også, at det er utrolig positivt, at der er
kommuner, der har fundet nogle gode og konstruktive løsninger
for at give borgere over 67 år hjælp til at komme rundt uden for
hjemmet. Fx Lyngby-Taarbæk Kommune, som er i gang med et
forsøg, hvor ledsageordningens aldersgrænse og timetallet på 15
om måneden er fraveget, så borgere over 67 år, som ikke kan
færdes alene uden for deres hjem, får tilbudt 5 timers ledsagelse
pr. måned.
Og som man kan læse i artiklen, som ligger til grund for
spørgsmålet, så tilbyder Viborg Kommune ledsagelse til en ældre
borger
med
synshandicap
efter
servicelovens
regler
om
socialpædagogisk bistand, ligesom det fremgår, at Hillerød
Kommune nu er ved at se på, hvordan der kan skabes mulighed
for at give ledsagelse til ældre. Jeg kan kun opfordre andre
kommuner til at lade sig inspirere af disse eksempler.
Problemstillingen omkring ledsagelse har fyldt en del i den
offentlige debat på det seneste.
1
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0003.png
Mine udtalelser i den debat er desværre blevet udlagt som en
bastant konklusion om, at vi ikke har råd til at hjælpe ældre med
behov for ledsagelse.
Det kræver en nuancering. Så jeg er glad for, at vi på samrådet i
dag kan få talt tingene grundigt igennem.
Jeg bliver i spørgsmål B spurgt, om jeg finder det rimeligt, at
borgere med synshandicap over 67 år ikke tilbydes ledsagelse.
I spørgsmål C bliver jeg spurgt, om regeringen vil tage initiativer til
at finde løsninger for ledsagelse til blinde, der er over 67 år, og
som ikke har en ledsageordning. Jeg bliver også spurgt, om jeg
mener, at der er lovgivningsmæssige barrierer for, at kommunerne
kan tilbyde ledsagelse til blinde over 67 år.
[Lovgivningsmæssige barrierer for at tilbyde ledsagelse]
For at svare på det sidste spørgsmål først, så ligger der i
servicelovens ledsageordning en aldersgrænse på 67 år.
Aldersgrænsen
ordningen.
Det gælder både for borgere med synshandicap og for andre
borgere med en funktionsnedsættelse, som gør, at de ikke kan
færdes alene uden for hjemmet.
betyder,
at
borgere,
der
søger
om
en
ledsageordning, efter de er fyldt 67, ikke kan komme ind i
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0004.png
Aldersgrænsen blev lavet, fordi ledsageordningen ikke var tænkt
som en generel foranstaltning for ældre. Det skete helt tilbage ved
indførelsen af ordningen i 1998.
Dengang var det også sådan, at man heller ikke kunne bevare sin
ledsageordning, efter man var fyldt 67
–
heller ikke, hvis man
havde fået ordningen inden da.
Det blev der lavet om på i 2002, hvor det blev muligt at bevare
ledsageordningen efter man var fyldt 67 år, hvis man var visiteret
inden da.
Da denne ændring blev diskuteret i 2002, var Folketinget meget
opmærksomt på den forskel, som lovændringen ville medføre
–
altså at nogen ældre ville få mulighed for at bevare deres
ledsagelse, mens andre over 67 år ikke kunne komme ind i
ordningen.
Men det fremgår også af de gamle udskrifter, at alle partier
betragtede udvidelsen som en serviceforbedring til de svageste i
samfundet
–
nemlig dem, som også som yngre har haft brug for
ledsagelse.
Selve aldersgrænsen blev dog ikke ophævet i 2002, så også i dag
er aldersgrænsen lovbestemt. Det betyder, at kommunerne ikke
kan tilbyde den form for ledsagelse, der ligger i ledsageordningen,
til borgere, som først får behov for ledsagelse efter de er fyldt 67
år.
[Aldersgrænsen kan forsvares]
Jeg er helt enig i, at det umiddelbart vil være den hurtigste og
mest oplagte løsning på ledsageproblematikken blot at fjerne
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0005.png
aldersgrænsen. Så vil alle borgere med nedsat funktionsevne få
mulighed for at få en ledsageordning
–
uanset hvor gamle de er,
når behovet opstår.
Men hvis man tænker det nøjere igennem, er det ikke helt så
enkelt, som det lige ser ud. Vi må nemlig ikke glemme de nuancer
i debatten, som gør, at jeg godt kan forsvare ledsageordningens
aldersgrænse.
Man må for det første holde sig for øje, at vi her i Danmark har et
samfund, hvor der er muligheder for at få hjælp uanset alder.
F.eks. er man som ældre sikret et forsørgelsesgrundlag via
folkepensionen, og man er sikret hjælp, omsorg og pleje efter
behov.
Og det er noget, som vi godt kan være stolte af.
For det andet har vi et socialt system, der skal sikre, at den
enkelte borger får tildelt hjælp og støtte på baggrund af en konkret
og individuel vurdering.
På den måde kan alle borgere inden for lovgivningens rammer få
den hjælp og støtte, der passer til deres behov.
Men i lovgivningen er der altså også nogle begrænsninger for,
hvad man har ret til, når man er over 67 år
–
f. eks. i forhold til
ledsageordningen.
Det hænger sammen med, at velfærdssystemet ikke kan
kompensere fuldt og helt for de forskellige helbredssvækkelser,
der som ofte følger med, når vi kommer op i årene.
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0006.png
Og det var netop det, som Folketinget var opmærksomt på og
indforstået med, både da vi indførte ledsageordningen, og da vi
udvidede den i 2002.
Men hvorfor skal en borger, der søger om hjælp på grund af sin
funktionsnedsættelse som 66-årig, have bedre vilkår end den
borger, som først søger som 67-årig?
Det kan virke meningsløst for den enkelte. Men alternativet,
nemlig at fjerne ledsageordningens aldersgrænse helt, vil have
meget store økonomiske konsekvenser.
[Andre muligheder for hjælp]
Men det, at borgere over
komme rundt.
Man bliver altså ikke ladt i stikken uden hjælp, hvis man er over 67
år og f.eks. mister synet, eller får en anden funktionsnedsættelse,
som gør, at man ikke kan færdes alene uden for hjemmet.
Det kan f.eks. være et hjælpemiddel i form af en mobility-stok og
relevant instruktion til en borger med et synshandicap. Eller det
kan være en rollator til en borger med nedsat gangfunktion eller
faldtendenser.
Kommunerne kan også tilbyde hjælp til at komme rundt til
individuelle eller fælles aktiviteter uden for hjemmet, f.eks. via
støtte til individuel befordring eller kørsel til og fra generelle tilbud
med aktiverende og forebyggende sigte.
67 år
ikke kan
tildeles
en
ledsageordning, betyder jo ikke, at de er afskåret fra hjælp til at
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0007.png
Det er der flere kommuner, der allerede gør i dag
–
til gavn for de
ældre, der ikke selv kan komme omkring.
Som jeg også sagde indledningsvis, har Viborg Kommune fundet
en konkret løsning ved at give ledsagelse efter reglerne om
socialpædagogisk bistand, og Lyngby-Taarbæk Kommune har
fået tilladelse til at lave et forsøg.
Der er altså gode muligheder for at hjælpe, også selv om man
ikke kan få tilkendt en ledsageordning, når man er over 67. Der er
store
økonomiske
konsekvenser
forbundet
med
at
fjerne
aldersgrænsen for ledsageordningen. Og som nævnt har et bredt
flertal i Folketinget tidligere bakket op om ledsageordningens
aldersgrænse, også selv om det har konsekvenser for borgere,
hvis ledsagebehov først opstår efter de er fyldt 67 år.
På den baggrund har jeg ikke nogen planer om at tage initiativer
fra centralt hold omkring ledsageordningen.
[Afrunding
–
vi kan være med til at gøre en forskel]
Til sidst vil jeg også lige understrege, at de hjælpemuligheder, der
naturligvis skal være i det offentlige system, ikke står alene. Vi kan
nemlig alle være med til at gøre en forskel, ved at give ældre
medborgere en hjælpende hånd.
Det gælder selvfølgelig ikke kun dem, der rammes af et alvorligt
synshandicap, men også dem, der pludselig står med andre
helbredsmæssige udfordringer
– eller de ældre, som ’bare’ har
brug for en ven, fordi de er ensomme.
Vi kan gøre en forskel som familiemedlemmer, som venner, som
naboer eller som en del af det frivillige Danmark.
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-17 om ledsagelse til blinde over 67 år, til børne- og socialministeren
1807256_0008.png
Eksempelvis
arrangerer
Dansk
Blindesamfunds
lokale
omsorgsklubber aktiviteter for medlemmerne og sørger for
befordring til og fra for en ganske lille egenbetaling. Og
Ældresagen formidler kontakt til frivillige besøgsvenner til ældre.
De kan komme på besøg hos den ældre, deltage i fælles
aktiviteter og kan også fungere som ledsagere, hvis den ældre
f.eks. har lyst til at gå en tur.
Den slags frivillige initiativer kan være med til i endnu højere grad
at øge oplevelsen af at have en indholdsrig hverdag
–
også for
ældre, som ikke kan færdes på egen hånd.
Tak for ordet.
7