Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 313
Doknr.
539495
Dato
08-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 177 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 177:
Ministeren bedes redegøre for forholdet mellem anmeldelse af en arbejdsskade og
anlæggelse af et civilt søgsmål på baggrund af episoder, hvor en beboer gør udfald
mod eller overfalder personale på et bosted.
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet,
som har oplyst følgende:
”Arbejdsulykker
skal anmeldes af arbejdsgiveren, og erhvervssygdomme skal anmel-
des af læge eller tandlæge. Når en arbejdsskade er anmeldt, tager Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring stilling til, om den anmeldte ulykke eller den anmeldte erhvervssyg-
dom kan anerkendes som en arbejdsskade.
For de anerkendte arbejdsskader skal der tillige tages stilling til, om tilskadekomne har
pådraget sig et varigt mén, der kan berettige til godtgørelse eller et tab af erhvervsev-
ne, der kan berettige til erstatning. Hertil kommer muligheden for at få betalt udgifter til
sygebehandling og hjælpemidler. Det bemærkes, at det ikke er en forudsætning for at
opnå erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, at skadevolderen har handlet an-
svarspådragende.
Derudover kan der rejses sag mod skadevolderen efter dansk rets almindelige regler
om erstatning, hvor godtgørelse og erstatning udmåles efter erstatningsansvarsloven.
Når der er tale om ”vold”, kan kravet rejses efter lov om erstatning fra staten til ofre for
forbrydelser.
Arbejdsskadesikringsloven er primær. Det vil sige, at tilskadekomne skal rejse sit krav
og have det afgjort efter arbejdsskadesikringsloven, inden der kan rejses krav om
godtgørelse og erstatning efter erstatningsansvarsloven for så vidt angår de erstat-
ningsposter, der er omfattet af begge love, men hvor beregnings- og udbetalingsreg-
lerne er forskellige. Krav på godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt ar-
bejdsfortjeneste, der ikke findes i arbejdsskadesikringsloven, kan dog rejses umiddel-
bart uden at afvente afgørelse i arbejdsskadesagen.
Det kan i øvrigt oplyses, at beskæftigelsesministeren i foråret 2018 indleder politiske
forhandlinger om et mere moderne arbejdsskadesystem, og at spørgsmålet om for-
holdet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven forventes drøftet
i den forbindelse.”